Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Abrahamson gjorde sin Myndighed gjældende paa en
Maade min Onkel ikke mente at kunne finde sig i, de var
begge regjerende Aander, og stødte saa voldsomt sammen,
at Kongen maatte skille dem ad. Jeg veed ikke nøiere,
om hvilke Punkter det dreiede sig; at min Onkel ikke
havde ganske Uret, synes mig at fremgaae deraf, at
Kongens mægtige Yndling fik samme Straf som han. De
blev begge fjernede fra deres Stilling, han blev
Udskrivningschef i Jylland, og Abrahamson i Fyen. Denne Katastrofe
havde en gjennemgribende Virkning paa hans Skjebne,
han naaede ikke mere en Stilling svarende til hans Evner,
hans Ægjerrighed var knækket, hans litterære Virksomhed
sank sammen, og samtidig blev hans Familieliv ødelagt.
Hans Hustru var et saa eget Væsen, at man ikke
skulde troe sligt kunde findes. Hun og hendes Søster,
Forpagterkonen paa Lolland, var Døttre af en
Under-officeer og Kasernemarketender, begge Skjønheder, fine,
elegante i sydlandsk Stil, skjønt deres Navn, Aasen, synes
norsk. Farbroder Adolf var i sin Ungdom en smuk
Skikkelse, vittig, dristig og fordomsfri. At han fandt
sin Brud i Marketenderiet er let forstaaeligt, og hans
beskedne, troskyldige, men langtfra smukke Broder,
Sømanden, er formodentlig derved bleven hjulpen til sin.
Den første, Margrete, var i den sentimentale blufærdige
Retning, den anden, Marie, i den lattermild sandselige.
Da jeg lærte Tante Grete at kjende, nærmede hun
sig allerede til de halvhundrede Aar og var Moder til
elleve Børn, hvoraf den yngste var ti Aar, men var endnu
en Skjønhed, slank og fint bygget, med regelmæssige
smalle Træk, høi klar Pande, ravnesorte Haar og et Par
mørke, overvældende store Øine, som naar de sværmerisk
opsloges, saae ud som en Helgens. Hun bevægede sig
stille og afmaalt, talte med en fin smægtende Stemme, og
da hun yndede at gaae i hvidt, kan jeg ikke ligne hende
ved andet end »den hvide Dame«. Hun var svag og
nervøs, og blev i den Retning noget fordringsfuld. Hun
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
