Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udtryk, at naar der skulde holdes Dom over mig, vilde
Emil M. være Advocatus diaboli.
Jeg har altid havt den Vane, og har den endnu, at
sige noget mere, end jeg virkelig mener. Jeg ynder at
overdrive, at gjøre Ytringerne saa stærke, at de lyde som
Paradoxer, dels af Hidsighed, dels ogsaa ganske bevidst
forat more mig over, hvad der saaledes kan siges og med
nogen Dristighed forsvares. Den Tid, da jeg ingen
Betænkeligheder gjorde mig, tvivler jeg ikke om, at dette
kunde gaa saa vidt, at det nødvendige Correction, som jeg
dog havde deri, at jeg aldrig har villet være ensidig,
tvertimod har Natur til at følge en forstandig Middelvei,
ikke fik Tid til at komme til Orde.
Hvad værre var, jeg kunde ogsaa overdrive mine
Følelser og stille deres Frembrud i et fordelagtigt Lys,
særdeles som en Kjender analysere dem, og maatte dog
bekjende for mig selv, at jeg til de Tider, jeg dybest
skulde have følt alt dette, havde havt mine Tanker
andetsteds henne. Jeg var den yngste i en meget følelsesfuld
Kreds, og kunde ikke undgaae den Forfængelighed gjerne
at ville være med. Disse Svagheder kjendte jeg vel hos
mig selv, men tog dem dog let. Men mine Venner vare
bekymrede for mig, ogsaa mangengang ærgerlige paa mig.
I Sommeren 1840 var Emil syg og opholdt sig i
Roskilde hos sin Moder, som var Enke. Han havde et svagt
Bryst og havde spyttet Blod. Jeg vidste ikke, at hans
Sygdom var saa farlig som den var, og skrev ham et Brev til,
som i Virkeligheden var medfølende nok, men dog
var skæmmet af en Del Kaadhed af den Slags, som
dengang var bleven min Vane, at jeg udtrykte min Følelse
paa en barok Maade, der skulde være humoristisk
opmuntrende ; ved denne Ledighed det mindst passende af
alt. Ligefuldt svarede han mig i sin sædvanlige kjærlige
og skjøntformede Stil, takkende mig for, at jeg tænkte paa
ham og sagde mig med vemodig Alvor, at han i sin
Svaghed mest af alt trængte til Venners Støtte. Det rørte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
