- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
106

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

af en hellig Magt, hen til ham, famlede opad Trappen og
bad ved hans Dør at komme ind. Som han aabnede
Døren og stod der halvt afklædt i Lyset, saae han for
mig forkomne Stakkel ud som en Præst, der aabnede en
Helligdom, jeg aldrig før havde turdet betræde, saa tidt
jeg end havde siddet i hans lille Stue.

»Jeg kan ikke, nei, jeg kan ikke finde Ro, før jeg har
sagt dig, hvor høit jeg elsker dig,« stønnede jeg og faldt
ham om Halsen og kyssede ham. Det var første Gang,
det var skeet mellem os. »Det er det eneste, jeg nu
trænger til, jeg skal ikke sige mere.« Og jeg troer heller
ikke, der blev sagt mere. »Lad mig saa gaae,« sukkede
jeg, og hans Bevægelse var ogsaa saa stærk, at han for
sin egen Skyld ikke turde holde paa mig.

Jeg gik, og den Nat tilbragte jeg i virkelig Bøn. Jeg
øvede mig i den store Kunst at bede. Jeg lod mig ikke
afskrække af, at det i Begyndelsen gik maadeligt nok, jeg
begyndte altid forfra igjen, til jeg fandt, at det lykkedes
mig at udøse alt mit forpinte Hjærte for min Gud og
Frelser. Og altid blev der mere, jeg trængte til at klage
for den evige usynlige Fader og for den hellige Frelsers
Aasyn. Og der kom mange lange kolde Vinternætter, da
jeg i bestandig Bøn væltede mig paa mit tarvelige Leie.
Der var et forfærdeligt Syndedyb, det var ikke til at
udholde at see ned i; derom var der intet andet at sige
end: Vær mig Synder naadig. Hvad der er gjort, kan

ikke gjøres ugjort, jeg maa bære Skammen, og du faaer
at bære over med mig. Jeg er den ringeste af alle
Syndere, og det følte jeg dybt nok. Der var ogsaa et
uendeligt Dyb at see ind i af fromt Haab: derom kunde
jeg ikke sige andet end: Fader, gjør ud af mig, hvad du vil,
jeg selv kan ikke andet end byde dig et villigt Hjærte.
Og det vilde jeg. Det var en virkelig Bedrøvelse efter
Gud, som virker Omvendelse til Salighed.

Og min Bøn blev hørt, Saligheden kom, Guds Aand
sænkede sig naadig i min Sjæl, uden at jeg i mindste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free