- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
107

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



Maade kunde fatte, hvorledes det kunde skee. Der kom
Glæde, usigelig og uudtømmelig Glæde, som om alt, hvad
jeg følte som Kulde og Mørke for bestandig var svundet.
Det kom, somom hele mit Indre udviklede sig og gav Rum
for en hellig og salig Luft.

Mod Morgen faldt jeg rimeligvis afmattet i Søvn. Men
allerede den første Morgen reiste jeg mig med den fulde
Følelse af, at det Gamle var forsvundet og alt var blevet
nyt. Og hver Dag der gik, vænnede jeg mig mere og
mere til at regne hele mit foregaaende Liv for et Mørke
og en Kulde, jeg hverken vilde eller kunde have noget at
gjøre med, ja, som jeg ikke engang havde et saa tydeligt
Begreb om, at jeg ret vidste, hvad jeg kaldte idel Mørke.
Jeg vilde intet vide af det, jeg vilde fuldkommen glemme
min Syndigheds Stand, begynde aldeles forfra.

Tilbagefald kom der selvfølgelig nok af, forfærdelige
og ubegribelige. Men jeg tog dem med den Tanke, at
nu var der atter Mørke, og intet kunde gjøres, intet tænkes
i det. Saa brød den frie salige Følelse atter frem, og jeg
vidste igjen ikke, hvad Mørket var. Dog var den første
Nat altid Frelsens Time for mig. Der gik mange Aar hen,
og altid vedblev det at staae for mig, som kun Mørke laa
bagved den, som var i den et Grændseskjel af en frelsende
Haand skudt ned midt i mit Liv. Aldrig har jeg heller
mistet denne Følelse, jeg har formelig levet af den
idet-mindste i den tidligere Del af min præstelige Virksomhed.
Og endelig, da jeg som ældre Mand har taget mig for
dybere at undersøge mit Livs Bevægelser, har det havt
stor Vanskelighed for mig at gjøre mig tydeligt, hvorledes
jeg egentlig har været før den Tid. Jeg kunde ikke
komme til at gjennemleve det saaledes som man maa det
for at fatte det svundne. Saa grundig havde jeg faaet det
ud af mit Sjæleliv, og overhugget Erindringens Traad. Jeg
har formelig maattet studere de Feil jeg har, for at sætte
dem sammen til det, der maatte ansees for Hovedindholdet
af det gamle Væsen. Og heldigvis — i den Henseende,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free