Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilmode, som kunde jeg faldet dem alle om Halsen, om
det kunde være skeet uden altfor meget Anstød.
Saaledes skete det ogsaa en Gang. Jeg pleiede hver
Uag at gaae over til min Broder Caspar, som boede paa
Ehlers Collegium, og læse Hegels Logik med ham. Mens
han sad og læste for med stor Alvor, faldt det overvældende
over mig, hvad han dog var for en vidunderlig Broder, og
jeg reiste mig og gik hen og tog ham om Hovedet, og
kyssede ham paa Panden. Han slap forundret Tobakspiben
ud af Munden, saae op og sagde: »Holder du nu med
eet saa meget af mig?« Begyndte derpaa forfra paa den
forfærdelig abstrakte Sætning, og der blev ikke talt mere
om den Ting. Den kjære Broder havde selv saa stærk en
Følelse, at intet i den Retning forbausede ham, kun viste
han det ikke paa den Maade.
En ganske anden Sag var det med de Venner, der
maatte regnes til de Indviede. Det var dem, jeg
menneskelig talt skyldte alt, hvad jeg havde naaet; jeg mente
derfor, at min Taknemlighed for hvad de havde gjort for
mig, ikke kunde være stor nok; og jeg bragte dem mit
Takoffer ved for dem paa den mest uforbeholdne Maade
at aabenbare alt, hvad der foregik i mig lige til den sidste
Trevl af mit sjælelige Væv, lige til hvad der ikke egner
sig til Fortrolighed, fordi det ikke kan forstaaes af andre
uden som Daarskab og Barnagtighed. Men for mig var
dette ingen Grund til at holde noget tilbage; de maatte
gjerne kalde mig en barnagtig Daare eller ubegribelig
Sværmer, naar jeg kun kunde have den Tilfredsstillelse at
sætte min Redelighed i intet at skjule.
Der begyndte en uendelig Udvexling af Tanker og
Følelser, en Løben til hinanden, tidlig og sildig, et
uendeligt Skriveri af Breve, der om muligt skulde yderligere
oplyse, hvad det ikke var lykkedes at faae frem i det
mundtlige Ord. Ubunden Stil fandtes ikke tilstrækkelig,
ogsaa Vers, yderst maadelige, maatte tages til Hjælp; og
hvad der hverken i Vers eller Prosa kunde finde sit rette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
