- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
113

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Udtryk, maatte nøies med, hvad der i saadan Nidkjærhed
tilsidst er den sikreste Udvei, at løbe hinanden i Favnen
og henrykte stirre hinanden ind i Øinene.

Jeg var kommet til de rette Folk, de to Mynstere
havde allerede i flere Aar drevet et saadant Spil med
hinanden, og synes at have oprevet hinanden en Del ved deres
Sjæleundersøgelser. Nu var det mig, der skulde analyseres
som et mærkværdigt psychisk Phænomen, og Emil beredte
mig en Del Vanskeligheder, som jeg dog maa være ham
taknemlig for, da de bidroge til at klare mine Tanker.

Han begyndte mildelig at foreholde mig, om min
ubetingede Hengivelse til min Frelser ogsaa virkelig var et
Livsindhold, der havde blivende Værd, om det ikke var
et Ideal, jeg selv havde skabt mig, et Sværmeri for et
Blendværk. Han kaldte det endog en Havmand, jeg havde
givet mig i Favn. Jeg svarede, at der vistnok var Tider,
da jeg havde nok i Aanden, som den havde taget Bolig i
mig, da den hele Verden svandt bort for mig, og jeg selv
»fattig i Aanden«, vilde kun fylde mig med Himmerigs
Aand; men et Blik i Skriften var dog nok til at kalde
mig tilbage til Christus, der visselig ikke var mit eget
Værk. Det tilfredsstillede ham dog ikke. Han vedblev at
mene, at jeg ikke »havde Forudsætninger nok« til at
for-staae ham; skrev ogsaa til sin Fætter, at om jeg kunde
afvise hans første Tvivl, havde han andre paa rede Haand,
som jeg næppe vilde kunne magte. Hvilke disse vare,
veed jeg ikke, om jeg nogensinde fik fuldt ud fremlagt
i alt Fald egnede de sig ikke til at faa mig bort fra min
egen Vei.

Imidlertid gik jeg ganske vist omkring som en hel
Sværmer. Alt, hvad Gud elsker, skulde jo elskes. Min
gamle Kjærlighed til Naturen og min Lyst til at betragte
alt, hvad der forekom paa min Vei, var der endnu, og
baade mine Studier af Goethe, og min Broder Christians
anatomiske Præparater og Skeletdele havde kun forøget
den. Men en ny Form antog den nu. Min Kjærlighed i

8

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free