Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gud bredte et paradisisk Skjær over alle mine maalløse
Venner, og jeg rørtes paa en ny Maade ved at see dem i
denne Belysning. Hvad der i det Indre som i det Ydre
kan være krænkende for venlig Følelse beskjæftigede mig
mindre, jeg oversaae det helst. Endnu mindre, hvad man
kalder Naturens Grusomhed og Rædsel. Først sent har jeg
taget den op for Betragtningen, og dannet mig min Theori
derom.
Men medens jeg, i alt Fald til de Tider Sindet var
høit, havde det godt nok med mig selv, biede endnu
Livets sværere Alvor paa mig. Med mine Venner var jeg
kommen nogenlunde tilrette, mens Forholdet til min Familie
stod tilbage. Ogsaa deri vilde Emil M. bane Veien
for mig.
Det stemmede ganske med hans Trang til at hjælpe
Mennesker frem og til at iagttage, hvad Virkning det vilde
gjøre paa dem, at han ikke kunde bie mange Dage, før
han maatte gjøre min Moder bekjendt med, hvad der var
foregaaet med mig. Han skrev et langt Brev til hende
derom, og da han kort efter kom til Roskilde, besøgte han
hende, og hun fik ham meget kjær. Hvorledes de er
kommen ud af udvexle deres meget forskjellige Tanker,
veed jeg ikke, men hvad Moder havde at sige mig, er
meget charakteristisk for hende. Hun kjendte sin Dreng,
lod Omvendelser være hvad de er, og gik strax til det
næste, at advare imod Venners Forgudelse af hinanden, og
hun havde Ret. Der var mere lavet i vort Væsen, end
vi selv vidste det. Saa høit hun end satte E. Mynster, var
han dog ikke af hendes Folk, som han heller ikke i den
Skildring af deres Møde, som han selvfølgelig skikkede sin
Fætter, kunde lade være at opholde sig over hendes Tale
og Væsen. Anderledes med Lundahl, ham kaldte hun i
et andet Brev den bedste af os allesammen.
Mit første Brev efter det, jeg kaldte min Omvendelse,
var min Lykønskning til hendes Fodselsdag (8. Januar), og
jeg benyttede denne Ledighed, for ikke at tale om mine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
