Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oplevelser, kun om min Kjærlighed til min Moder. Jeg
vidste, at Moder havde nogen Sky for religiøse Bevægelser,
i Særdeleshed for et helligt Væsen. Jeg vilde ikke
underholde hende med min Sjælehistorie, hellere lægge det
saa-ledes tilrette, som det kunde see mindst farligt ud for hende.
Det har altid været min Maade at sætte Kjærligheden over
Sandheden, eller rettere at lade den være selve Sandheden,
i Henhold til det Ord: Enhver skal bære sin egen Byrde,
og dermed bære sin Del af de andres Byrde. Om jeg har
Ret deri, skal jeg ikke kunne sige, men for mig staaer det
saaledes, at hensynsløs Sandhed kan, naar Ledigheden er
til det, være af det Onde. Der er ikke noget godt ved
ikke at skaane hinanden. Og Dagen efter min egen
Omvendelse at ville give mig til at vidne for at omvende en
Moder, der altid havde været omvendt, vilde da været det
værste og dummeste af alt.
Hun svarede mig ogsaa i den Tone, jeg havde ventet.
Efter en længere Fortælling om al den Glæde, hun paa
sin Fødselsdag — den 52de — havde havt af sin Datters
og sine mange Venners Kjærlighed, fortsætter hun:
»Dit Brev, min egen kjæreste Johannes, var et af de
kjæreste, jeg har fra dig, skjønt det bragte mig intet Nyt
uden den glade Erkjendelse af, at du ganske har forstaaet
mig .... Du har seet min Uro og du har delt den, ellers
havde du ikke forstaaet mig. En indre Følelse siger mig,
at du er omgiven af større Farer end de fleste af dine
Jævnlige. Om det maaskee er den indre Drivt, du har til
bestandig at være i de forreste Rækker, veed jeg ikke.
Om Følelse kan der ikke disputeres, dog er denne indre
Bevidsthed, kald den Følelse, Samvittighed, en høiere Aands
Indskydelse, maaske det eneste ubedragelige faste Punkt,
vi har at holde os til. Desuden er I voxet mig over
Hovedet, I Krabater! Men Gud skeeTak, jeg kjender en
Styrer, som er over os alle, og hos ham vil jeg sætte min
Søn i Skole, og naar jeg saa i mit stille Sind anbefaler
dig til hans Varetægt, saa tør jeg ikke engang bede ham
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
