- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
116

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

være dig en mild Fører, for jeg veed, at dem, han elsker
tugter han. Kun det kan jeg love dig, at hvis han
engang i sin Retfærdighed skulde lade en streng Dom gaae
over dig, at du kan tye til din alt tilgivende og kjærlige
Moder, som stedse er villig til at dele din Sorg, trøste og
muntre dig. Og hermed nok for i Aften. God Nat, min
egen gode Dreng. Alle gode Aander vaage over dig!«

Det er ikke let at sige, hvad Moder mente med de
Farer, der omgav mig. Flun kommer oftere tilbage dertil,
og da hun allerede i October forud udførlig taler derom,
kan det ikke nærmest angaae min religiøse Bevægelse.
For endnu mere at belyse dette Punkt, maa jeg afskrive
ogsaa følgende Sted af et Brev fra 15. October 1840:

»Seer du, det forekommer mig tidt, som om jeg vilde
være mere rolig, naar jeg saae dig tilbringe din Tid mere
paa Ungdommens sorgløse tankeløse Maade, naar du levede
mere med dine Jævnlige, og deltog i deres Adspredelser
og tildels delte deres Vildfarelser. Verden og dens
Bevægelser er dog vist ikke til for intet. — Jeg holder af
den Følelse hos et ungt Menneske, som siger: Det er for

store Fordringer at gjøre til mig, at jeg allerede skal være
viis, det hører en ældre Alder til. Planten skal have Tid
til at voxe, om den skal vinde sin rette Omfang og Kraft.
Dersom du var af et letsindigt Temperament, vilde jeg
advare dig derfor, hvorfor da ikke ogsaa mod det
modsatte? Desuden er du i den farlige Overgangsalder, da
Legemet ikke er stærkt, og hvor de vaagnende
laden-skaber har saamegen Magt. Jeg veed det, at det er mine
Børns Arvepart efter deres F’orældre, at dybe og stærke
Lidenskaber boer i deres Indre. Vogt dig for at vække
dem, før du har physiske og aandelige Kræfter til at
mod-staae dem. De komme først i en elskværdig Skikkelse,
men tro mig, de vil have mer end een ond Aand i deres
Følge. Derfor fordyb dig ikke formeget i dig selv, hvor
dine Fjender boe. See at skaffe dig i nogle Aar en
udad-stræbende Virksomhed. Lev mere imellem Mennesker,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free