Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det modsatte, da idetmindste paa en ustyrlig Drift til at
hidse baade Tanker og Hjærte og hele Livet over Evne,
og dertil var der al mulig Grund.
FJERDE KAPITEL.
SYGDOM OG ALSKENS BESVÆR.
Det skulde altfor snart komme, at jeg blev nodt til
at »tye til den alt tilgivende og kjærlige Moder, som var
villig til at dele al min Sorg,« og om det end vilde være
for stærkt at sige, at det var paa Grund af »en streng
Dom, Gud i sin Retfærdighed lod gaae over mig,« saa
blev det dog en ligefrem Følge af Livet over Evne.
Den stærke Spænding, som det for et syndigt Menneske
maatte medføre at holde sig i en saa ophøiet Stemning,
kunde ikke andet end at virke paa det Legemlige. Der
kom Tider, hvor den sank sammen, da føltes det som en
Sammensnøring af Brystet, og en Mathed i Lemmerne, og
jeg var fortvivlet som en Syg, naar han, saa godt han end
har vogtet paa sig selv, dog falder tilbage. Ikke just
fordi Livet da var værre, jeg følte ligefuldt Trangen til at
lade Hjærtet flamme og Sjælen udgyde sig i kjærlig Tale,
men Hjærtet var som legemlig lukket, og Ordene lød som
eftergjorte.
Selvfølgelig en ligefrem Følge af nervøs
Overanstrengelse. Jeg levede i en sjælelig Rus, og maatte fole
Jammeren, naar Legemet ikke kunde mere, og kunde ikke
tage imod den forstandige Forklaring af min Tilstand.
Den syntes mig at stride mod Aandens høie Natur, den
jeg troede paa. Ene aandelige Midler skulde hjælpe. Jeg
vred mig i Bøn, jeg lob til Vennerne, jeg kastede mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
