- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
120

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hoved mod Træerne, og anklagede mig selv for Gud og
Mennesker. Jeg kom tilbage og sad endnu ved Familiens
Bord, men taus og fortvivlet, gik saa endelig min ensomme
Gang ind til Byen.

Mit Blod var i et forfærdeligt Oprør. Da jeg naaede
ind i Gaderne, vaklede Benene under mig, og da jeg gik
over Frue Plads, sortnede det for mine Øine, medens
Hjærtet hamrede, som det skulde sprænge mig. Jeg ventede,
at Blodet skulde fare mig ud af Munden, og segnede om
paa Stentrappen udenfor Borchs Collegium. Der sad jeg
hjælpeløs, til en Student kom forbi, spurgte mig, hvordan
jeg havde det, og paa min Bøn om at hjælpe mig hen til
Regentsen, tog mig broderlig under Armen. Jeg krøb i
Seng og tilbragte en Nat mellem Himmel og Helvede,
bestandig med den Fornemmelse, som mit buldrende Blod
steg mig op i Halsen og vilde strømme ud. Imidlertid
holdt Hjærtet baade dengang og saa utallige Gange senere,
og næste Dag kunde jeg dog støtte paa Benene, men
maatte bevæge mig langsomt, at ikke de indre Beholdninger
skulde flyde over, syntes det mig.

Dette var Begyndelsen til den Sygelighed, som der
medgik en stor Del af mit Liv til at faae Magt med, og
som bragte hele mit Liv i den forknyttede Gjænge, jeg
siden har maattet lade mig nøie med, men som ogsaa
i from Ydmyghed har baaret sin Frugt for mig.

Jeg følte saa tydeligt som noget, at jeg selv havde
forvoldt min Ulykke. Moders Ord: »Hvis Gud engang i
sin Retfærdighed skulde lade en streng Dom gaae over
dig,« var mig aldeles ikke formeget, jeg gav hende
fuldkommen Ret. Ikke blot havde jeg selv paa en afsindig
Maade drevet Sindsbevægelserne til det Yderste, men
havde ogsaa, i den Tro, at siden Aandens Lys var
op-gaaet for mig, kunde jeg bemægtige mig al Visdom og
Kundskab og udføre Storværker af Kunst, ikke blot presset
min Tanke med alle Theologiens og Filosofiens Kunster,
men ogsaa Dag og Nat malet Masser af Papir fulde af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free