Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Poesi — dramatiske Scener, hvori jeg mente at fremlægge
mit Indres Herligheder — idel værdiløst Tøi, der snart
gik i Ilden. Min Hjærne var efterhaanden bleven saa
overanstrenge at hele Nervesystemet var som i et magnetiseret
Medium, bævende og flygtende ind i en Drømmeverden
ved den mindste Berørelse, medens Lemmerne af
Kraftløshed maatte blive, hvor de var. Jeg vidste det selv,
og da jeg selv havde forskyldt det, stod det strax for
*
mig som den store Opgave, med min egen Villies Magt
at vende tilbage til et sundt og fornuftigt Liv.
Saa begyndte et nyt indre Arbeide modsat det
forrige, ikke at hidse mig, tvertimod at holde igjen af al
Magt. Som før talte jeg ikke derom, mine Nærmeste
skulde ikke bebyrdes dermed, eller snarere, jeg skammede
mig for dem. Det var en Sag mellem mig og min Gud.
Jeg lagde Mærke til, at de Paroxysmer, der paa samme
Maade som første Gang jævnlig kom igjen, kunde
ophjælpes, naar det kunde lykkes mig at holde Sindet i
Ligevægt. Naar nogle Dage var gaaede uden at noget
var mødt, som kunde hidse Blodet, vendte Kræfterne
ganske godt tilbage. Dette bestyrkede mig i den Tro, at
min Villie var nok til at helbrede mig.
Men ogsaa deri skulde jeg gjøre smertelige Erfaringer.
Et sygt Sind er ikke til at styre, blot en Samtale kunde
trække mig formeget med, og strax begyndte den kogende
Kjedel at afkaste Laaget. De vaagne Nætter førte
Aande-skarer frem, og Adepten var altfor ung til at kunne
bortmane. Var der blot nogen svage Kræfter samlede
sammen, kunde Henrykkelsens Djævel igjen fare paa mig.
Jeg begyndte igjen at løse Tilværelsens Gaader og flamme
af ætheriske Følelser, og medens jeg sad under
Regents-gaardens Lind med min Bog i Skjødet, som da ikke var
noget mindre end Hegel, begyndte Gaarden at løbe rundt
for mig, jeg vaklede og kastede mig paa min Seng, som
et Lam, der føres til Slagterbænken, i alt Fald med den
Lighed med det Guds Lam, at jeg ikke oplod min Mund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0135.html
