Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brev, jeg sendte ham fra Berritsgaard, at styrke ham til
at see Døden imøde med Ro.
»Medens jeg var i Roskilde« — skriver jeg, thi jeg
besøgte Moder paa Veien til Lolland — »fik jeg selv en
Øvelse i at være syg, og da min Svaghed var foraarsaget
ved det bestandige Ophold ved Adolfs Sygeleie, havde
mine sygelige Tanker taget det Sving, at jeg syntes mig
at gaae med Døden for Øinene. Især om Nætterne, naar
jeg plagedes af Søvnløshed, beskjæftigede jeg mig ofte ret
levende .med at tænke mig Dødens Komme og berede
mig paa den. Da tænkte jeg ogsaa paa dig. Naar jeg
selv havde Mod til at møde, hvad der end kunde træffe,
ønskede jeg ogsaa <at kunne meddele det til dig. Men
det varede kun kort for mig, jeg havde let ved at
vedligeholde min Sindsro, ja endogsaa en glad Stemning, da
jeg hver Dag havde de lykkeligste Timer.«
Det var kun lempeligt udtrykt, for ikke at ryste ham
mere end fornødent. I Virkeligheden var disse Nætter
noget af det gruligste, jeg har oplevet, og jeg har kun
oplevet altfor meget af den Slags. Selvfølgelig udtrykte jeg
mig ogsaa feil. Jeg beredte mig ikke til Døden, den kan
ingen berede sig til, men til Evigheden. Jeg kjæmpede
for at holde paa den salige Forvisning om nyt Liv, som
jeg altid bar i mig. Om mine velmente Ord hjalp min
Ven, veed jeg saameget mindre, som jeg ikke engang
veed, om de kom til hans Kundskab.
Han havde sine Tvivl, eller rettere sine filosofiske
Vanskeligheder. Om de har strakt ogsaa til Opstandelses
Troen, veed jeg ikke, jeg erindrer ingen Udtalelser derom.
Men jeg skulde troe det. Filosofie lærer altid det hvad
den kalder at opgaae i det Uendelige, og plager sig selv
i ufornoden Grad med Besvær ved at komme til
individuel Personlighed, som om der var andet til end netop
det individuelle. Nu laa han stille hen, og hans
dybsindige Tale kunde saa lidt som hans ustandselige Pen
sige os mere derom. Gud give ham, at det maa have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
