Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
været den Fred som overgaaer al Forstand, der har lagt
sig over hans lidende Sjæl i den lange tause Tid.
»Emil Mynster, der var mig den bedste af mine
Venner,« skrev jeg til Moder i September, »ligger hen
som en Død. Jeg kommer daglig til ham, men det
anstrenger mig for meget, at jeg maa tale til ham alene
uden mindste Svar, som for et Speil.« Endnu staaer det
saa tydeligt for mig som var det igaar, hvor usigelig
vemodig han løftede sine klare Øine imod mig, og hvor
skjønt hans Hoved var, med det lyse under Sygdommen
langt voxede Haar redt tilside over den stærke blanke
Pande.
Først sidst i November sov han hen, kun 23 Aar.
For min Forestilling stod han dengang som en gammel
Vismand. Den 1. December (1841) holdt Tryde den
glødende Tale ved hans Grav, som jeg i Ludvigs
Afskrift har endnu. Men jeg var ikke tilstede, jeg laa nu
selv hjælpeløs hen.
Dette kan betragtes som Udgangen af den Periode
i mit Liv, hvor Venskabets hele Flamme belyst af det
evige Lys saa ganske rev mig hen, at den øvrige Verden
blev mig lidet derimod. Jeg kan dog endnu ikke gaae
over til den næste Omvæltning i mit stakkels medtagne
Liv. Jeg er endnu ikke færdig med alt hvad der var at
stride mig igjennem i dette for mig saa betydningsfulde og
saa smertefulde Aar.
Min Broder Gaspar havde endelig faaet sin Examen i
November 1840. Han havde da været Student i 11 Aar,
og hans Langsomhed havde ofte nok voldt Moder stor
Bekymring. Han var et underligt Menneske, en Blanding
af de største Evner og det barnligste Sind. Som ægte
videnskabelige Naturer pleie, fortabte han sig i den Grad
i enhver Gren af sine Studier, at han ikke mærkede, at
Aarene gik. Hvad han skulde leve af, tænkte han ikke
paa, uden forsaavidt han var høist tarvelig. Maden sørgede
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
