- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
142

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

maaede i min høie Stemning. Fem Dage efter bad jeg
hende, om jeg maatte komme ud til hende. Jeg giver
Skingrunde og skriver endnu en Del om de sædvanlige
høie Interesser, og mener, jeg skulde kun blive der en
Ugestid, men i Virkeligheden kunde jeg ikke mere. Hun
svarer saa kjærligt som muligt, at hun glædede sig
usigeligt til at have mig hos sig, men havde ikke turdet bede
mig derom. — »Vi skal nok være gode ved dig, naar du
selv vil være skikkelig. Tag nogle Bøger med dig, og du
skal have Lov til at fordærve din lille Søster.« — Det vil
sige, læse Göthe med hende. Æsthetiken skulde altid
smelte sammen med Theologien i en høiere Enhed, men
Enheden var, sørgelig at mindes, bleven til et temmelig
uforskammet Aandsaristokrati.

Om jeg kom til Roskilde dengang, husker jeg ikke.
Det har næppe været mig muligt. Det var i Begyndelsen
af November, og den Maaned kom jeg mest til at ligge i
min Seng.

Det er en trist Historie, jeg har kun lidt Lyst at
fortsætte den. Det er muligt, at et Menneskes Evner maa
udvikles ved, at det kommer til Klarhed, hvor yderlig,
hvor skarp og hensynsløs enhver Stemning kan blive i sin
Egenraadighed, og hvorledes ogsaa den ædleste Følelse
ved at kjæle for den som æt Klenodie, man har kjobt for
al sin Eie, kan slaae om i sit Vrængebillede. Det er
muligt, at man for at lære Templets Tinde at kjende, maa
ud paa den svimlende Sten, hvorfra Djævelen frister til at
styrte sig ned. Der er Toner i de hellige Ord, som ikke
forstaaes, før man har været i den Ork, hvor Anfegtelserne
sees som Spøgelser, og Eneboeren øiner dem, om han end
ikke magter dem. Men hvad der end kan høre til at lære
Høiden og Dybden og Bredden og Længden at kjende,
vilde jeg dog ønske, at jeg havde holdt min Mund med
mine indre Erfaringer. De evig lange Betragtninger, jeg
opvartede med, ere visselig ikke behagelige at læse. Min
verdensomfattende Kjærlighed var bleven til Hensynsløshed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free