Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mod dem, der vare mig kjærest, min Ætherflugt med
Profeter og Poeter var bleven til en hovmodig Indbildning om
at jeg alene forstod at flyve. Jeg var en selvbehagelig og
uærlig Populærfilosof, en syg Stakkel paa mit Legeme og
ikke mindre i mit Sind.
Hvad der foregik i den ynkelige Maaned November
1841, veed jeg knap mer. Jeg laa paa min Sofa og kunde
intet andet foretage mig end at lytte efter mit Blods
Hamren. Jeg krøb i min Seng, naar jeg fornam, jeg ikke
kunde støtte paa Benene; jeg listede ud, naar de igjen
vilde gjøre en Smule Tjeneste, men maatte sætte mig paa
enhver Bænk, enhver Trappesten, der tilbød sig. Og jeg
følte kun lidt Ro, naar jeg kunde naa hen til dem af mine
Slægtninge, der forstyrrede mig mindst, fordi jeg, mens de
gjorde mest for mig i deres Kjærlighed, ansaae dem for
i deres Aandløshed mindst at kunne forstaae mig.
Da jeg ikke mere formaaede at læse og skrive, og
dog ikke kunde undvære nogen Hjælp til at komme
igjennem den meningsløse Tid, tog jeg, som den mindst
foruroligende Bog, jeg vidste, til Peer Paars, en skrækkelig
Parodi paa min Tilstand. Men kom ikke en halv Side
ned, før jeg maatte skyde den fra mig; end ikke at see
paa Bogstaverne kunde jeg taale. Jeg led mest ved, at
jeg ikke kunde udholde at være ene, og dog endnu mindre
kunde underholde mig med nogen. Min kjærlige Broder
Christian og min godmodige Fætter Vilhelm, begge Læger,
skiftedes til at sidde hos mig, mens jeg laa hen i fortvivlet
Taushed. Takket være de, for det gode, de gjorde mig.
Men en underlig Tak fik de. De var det mest beroligende
for mig, fordi jeg kunde antage, at de mindst vidste, hvad
der var Grunden til min Elendighed.
Mine gode Onkler og Tanter kom jævnlig til mig, og
sendte mig alt, hvad de kunde tænke, maatte kvæge mig.
Men min Bolig paa Regentsen var mindst indrettet paa
at huse en saadan Patient, og efter at der var talt om
at sende mig paa Hospitalet, fandt de det raadeligst at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
