- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
147

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i Skyggen, indtil Farven næsten, dog aldrig ganske
forsvandt i det dybeste Mørke. Hvorledes saa dette vexlede
med forskjellig Belysning, hvor fint det maatte bestemmes
ved roligt Lys, hvor stærke Modsætningerne kunde blive,
naar Sollyset faldt ind, og hvor sikkre de modsatte Farver
kunde staae mod hinanden i Vinduesstokkenes Skygger paa
de hvide Gardiner, især naar der blev rullet ned for
Eftermiddagssolen.

Min værste Angst var at skulle være ene, og den
tyngede mig desmere, fordi jeg skammede mig ved at
be-kjende den, naar de andre tilfældig gik ud. Saasnart jeg
blev alene i Stuen, gik jeg strax fra Sands og Samling,
Blodet begyndte at bruse, og jeg blev syg. Jeg foreholdt
mig bestandig med alle tænkelige Grunde, hvor urimelig
min Uro var, men den grusomme Angst overfaldt mig dog,
mod den hjalp intet Middel, netop fordi den var ganske
uforstaaelig. Den var mig i flere Aar en grulig Plage, og
er til Tider kommen igjen, saa jeg en stor Del af mit Liv
ikke har været sikker for den.

I de Aar jeg omgikkes ham, viste han mig det
inderligste Venskab. Desværre kunde jeg ikke gjøre ham
Gjengjæld med at beundre hans Kunst, men ringeagtede
ham dog ikke derfor. Tvertimod ansaa jeg og anseer
endnu en Kunstner, om han end er maadelig for at staa
saa høit som det Trin, han i sin Kunst indtager, over
andre Mennesker, der Intet formaaer.

Jeg samlede hvad Billeder jeg kunde faae. I
Biblio-theket fandt jeg ikke andet end Thorvaldsens Værker. Men
snart kom jeg i Besiddelse af flere Billeder, der førte mig
videre. Jeg havde i det Aar faaet mig en Ven i Maleren
Thorald Læssøe. Jeg husker ikke, hvor jeg havde truffet
ham. I de Dage behøvedes der ikke meget til at slutte
Venskab. Et Møde i et Atelier eller paa et Galleri, hvor
man kom til at gjøre nogle Bemærkninger, var nok til at
fatte Interesse. Han saae hyppig til mig i den Tid, jeg

i o*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free