- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
153

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



Armen for at faae sig en lun Time i sit Contor med en
Gjæst, som skulde vindes i et for Byens Vel vigtigt
Øiemed.

Da Vilhelm M. kom hjem, var han 31 Aar, var kjed
af sit omvankende Kunstnerliv, havde Lyst til at skabe sig
et Hjem, og saae sig om efter en Livsledsagerinde. Det
var hans Natur ikke at gjøre mange Omstændigheder, og
Cousinerne var dog værd at see paa. Fra deres Side var
de spændte af Forventning om det skulde lykkes en af
dem at vinde den berømte Fætter; ikke at fortænke dem
i, han var dengang en meget smuk Mand, og de var ikke
af de Tilbageholdne. Situationen var dog ikke uden
Fare, de havde Rivaler. Der var de fire Cousiner paa
Møen af et lignende varmt Temperament, dem stod han
fra tidligere Tid i nærmere Forhold til. Men hvad dem
angik kunde man stole paa sin Overlegenhed i Skjønhed.
Farligere var det, at der fandtes endnu to Cousiner i
Ringsted, som i den blonde Art vel kunde tage det op
med de mørke Roskilde Damer. Det gjaldt at benytte
Tiden, Huset straalede i sin bedste Giands, Toiletterne
kom virkelig i Orden, Øinene løftedes mod Himlen og
saae ængstelig til hinanden, og Fætteren kom.

Det lykkedes virkelig. Der kunde kun være Tale om
de ældste, de andre var for unge. »Naa, Vilhelm! hvem
skal det saa være? Anna eller Tekla?«, sagde Moderen
med sydlandsk Frimodighed. Den ældste var ikke saa lidt
af en Kokette, som øvede sine Kunster paa Skoleballerne.
Den anden var en god og paa sin Maade forstandig Pige,
der opretholdt Dyden mellem en Flok, der idetmindste til
Tider fandt den mindre behagelig. Han valgte den sidste,
og det varede meget kort, inden de var forlovede.

Vilhelm M. leiede sig et Attelier paa Roskilde
Hovedgade, og sad der Sommeren igjennem, og malte smukke
Ting. Særdeles en Mindeskive til Byens Skytteselskabs
Festsal, hvorpaa han portræterede alle de hæderlige
Borger-mænd, grupperede om Fnglestangen, med sin kjære til-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free