- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
155

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mig undrede det ikke, det undrede mig mere, og i
Grunden os alle, at han havde taget hende. Han havde
gjort et letsindigt Skridt, han havde taget hende uden at
elske hende. Det kunde endnu være, ogsaa mindre end
Elskov kan gjøre lykkelig, men hvad værre var, han havde
umodne Begreber om en saadan Forbindelse. Han havde
aldrig kjendt et godt Familieliv. Hans Fader var tidlig
gaaet bort, og hans tungsindige Moder førte som Enke et
høist uhyggeligt Hus. Om det var dette eller det var et
medfødt Sind er ikke let at sige, men vist var det, at
baade han og hans Brødre med al deres store Begavelse,
ogsaa for Menneskekundskab, ikke forstod sig paa den
kvindelige Charakters Rigdom, hverken dens Finhed eller
dens Styrke. Vilhelm maatte bøde en Del derfor, og
lærte først sent, at det er tungt at tage feil i Livets bedste
Forhold.

Dog holdt han længere ud i dette Forhold end man
skulde have troet det muligt for et Sind som hans. Det
var hans gode Hjærtes Skyld. Han havde Thekla siddende
hos sig, mens han malede, han vandrede rundt i Egnen
med hende for at nyde Naturen, og han sad trolig om
Aftenen i hendes støiende Familie med et Par snavsede og
uartige Unger i Favnen. Han tog hende med til
Kjøben-havn, og viste hende alt, hvad han sværmede for, og hun
var henrykt, hun var stolt af sin herlige Støtte. Men det
hjalp alt sammen ikke, Forholdet blev ham uudholdeligt,
og omtrent paa samme Tid, som jeg saae mig nødt til at
tye tilbage til Roskilde, i Efteraaret 1842, havde han
givet hende Afsked.

Vintren gik, og der maatte tænkes paa mod Foraaret at
faae mig Stakkel anbragt i Kjøbenhavn. Jeg kunde dog ikke
helt holde mig borte fra Universitetet. Moder tog derfor
den Beslutning at forlægge sin Bolig til Frederiksberg, og
hun leiede en Kvistetage yderst i Smallegaden i et høit
Sted, som staaer endnu. Det havde en vid Udsigt over
Frederiksberg Have og saalangt over Sletten mod Vest,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free