Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Næste Vinter (1843—44) tilbragte jeg igjen paa
Re-gentsen.
Jeg erhvervede mig ogsaa tydske Venner. Aaret før
(1842) havde en Ven af Søren Thrige, Vilhelm Nitzch,
besøgt os, en kielsk Professorsøn og dengang selv Docent i
Kiel, siden Professor i Kønigsberg og gift med Sørens
Halvsøster. Med en god Figur var han af Ansigt et af de
styggeste Mennesker, jeg har seet, men der boede en høi
Aand og en ædel Sjæl i ham, og han aabnede et nyt
Rige for mig. Saa vel kjendt jeg var med Tydskland,
var det dog kun gjennem Bøger. Nu saae jeg tydsk
Dannelse levende; og han besad den i den Grad, at han
var en Typus paa den af den fineste Slags. Meget
talende er de fleste Tydskere, men han besad en
Veltalenhed, som ogsaa hos dem er sjelden, og hos os omtrent
ukjendt. Udaf sin store baade lærde og æsthetiske Dannelse
vidste han at blande de livligste Skildringer og skjønneste
Citater ind i Samtalen, saa den blev mere end en
Samtale, som en Nydelse af skjøn Kunst, og dog gik alt let
og naturligt som en Spøg. Jeg har altid sukket efter at
finde Mennesker, som forstaae at fore en dannet Samtale,
og erfaret, at de er meget sjeldne; desværre ogsaa erfaret,
at jeg daarlig nok selv forstaaer det. Han henrev mig,
og dog var de Uger, jeg nød i hans Selskab, mig yderst
byrdefulde. Den Sommer var i det Hele varm og smuk,
og det var dens skjønneste Tid. Men jeg havde just en
Periode, hvori jeg mindst fjorten Døgn ikke fik Søvn i mine
Øine. Jeg vilde ikke lade mig mærke dermed, men
vandrede saa munter som muligt hele Dagen omkring i
Egnen med vor tydske Ven. Jeg begriber ikke, hvor jeg
holdt det ud, men ligefuldt er de Dage bleven staaende i
min Erindring som et Pust af et bedre Liv. Nitzsch saae
jeg ikke mere, men gjemmer et smukt Brev fra ham. Nu
er han forlængst død (1880).
Næste Aar traadte en anden Tydsker op. Vor kjære
Veninde Margrete Thrige var Aaret før bleven forlovet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
