Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var der. Og af Malere, Marstrand, Constantin Hansen,
Købke, Eddelien, Roed, Vermehren, Hilcker, Rump,
H. Hammer, Exner, Heinrich Hansen og særdeles
Skov-gaard og Lundby, som ogsaa til andre Tider vare
Familiens fortrolige Husvenner. Af ikke Kunstnere saaes
hyppigst Monrad, der som en Pleiesøn af Fru Høyens Broder
regnedes til Familien, ligesom senere hans Børn. Saa
Allen, Louis Ussing, Professor Keyser og Englænderen
Stephens; og Karl Ploug med sin livfulde Hustru og til
Tider, men sjeldnere Orla Lehmann og hans aandrige
Frue, Puggaards Datter. Til og fra kom ogsaa
udenlandske Gjæster, den hyppigste var vel Welhaven*).
Da jeg begyndte at komme der i Huset, boede de i
et Baghus i Gothersgaden, senere flyttede de til en tredie
Sal i Løngangstræde. Begge Steder var Ledigheden
tarvelig, og Aftensbordet som i en jævn Familie, thi Høyen
havde kun smaa Indtægter. Da det ikke kunde vides,
hvormange Gjæster der vilde indfinde sig, havde det sine
Vanskeligheder altid at skaffe Plads ved Bordet; men Fru
Høyen havde en mærkelig Evne til at faae Stole og
Borde og Madvarer til at holde Skridt med Hjærtet og
udvide og mangfoldiggjøre sig tilligemed dette. Jeg blev
snart hendes Fortrolige og blev i Krogene indviet i hendes
husmoderlige Bekymringer, men ogsaa i, hvorledes hendes
Glæde over hendes beundrede Mands Venner maatte og
skulde overvinde alle Vanskeligheder.
Høyen var overordentlig nøisom med Hensyn til sine
personlige Fornødenheder, han havde ogsaa været nødt
dertil, da hans Stilling, som af de Styrende blev anseet
for temmelig overflødig, var slet lønnet, og hans fuld-
*) Desuden mindes jeg en underlig Skikkelse, en bleg, duvnakket
Mand, tyndt glat Haar, Øine der ikke lod sig see, sad han og
krøb sammen og sagde ikke noget. Det var Sverrigs frugtbareste
Digter Almqvist, Filolog, Præst, og tilsidst flygtet som Morder
til Amerika. Han blev hæderligt modtagen hos Høyens, og jeg
læste i den Anledning hans Tørnrosens bok.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
