Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
anden efter sine Kaar maatte have, og endnu mere over
at have saaret en Følelse hos ham, som maatte være ham
hellig.
Saa noieseende var han med at lade enhver have sin
Frihed, at han nødigst af alt vilde lede nogen, endog i
den Kunst, hvori han var sin Tids største Autoritet. Naar
Kustnerne hentede ham hjem til sig, forat faae hans Dom
over deres Arbeider, var der ingen Tvivl om, at han ved
første Øiekast saae Manglerne i enhver Henseende, men
det var langtfra saa let at faae ham til at udtale sig, og de
maatte ofte nok finde sig i, ikke at faae noget Raad af
ham, næppe engang en Dom. Lad dem selv, lad dem
endelig selv! sagde han. Han var bange for at bibringe
dem noget, som ikke udsprang af dem selv.
Man beskyldte ham altid for at være partisk. Dette
kunde ikke undgaaes, da man offentlig hørte hans
overlegne Domme, og de, der følte sig trufne af dem, ømmede
sig, og de der ikke hørte til hans Omgangskreds havde en
Mistanke om, at der blev talt noget meget slemt i den.
Men det havde dog en egen Sammenhæng med hans
Partiskhed. Overfor mangelfuldt og feilfuldt Arbeide var
han uboielig, idetmindste med at tie stille med sin Ros.
Skovgaard var en af dem, han mest sigtedes for at
begunstige, til Mishag for dem, der mente sig at være
større Landskabsmalere, for Ex. Gurlitt. Dog var det saa
langtfra, at han smigrede denne samvittighedsfulde Kunstner,
at først, da han havde malet det stille Dyrehavestykke med
den sovende Hjort i Forgrunden, og det var dog langt
henne i hans Virksomhed, da han allerede havde faaet
flere Præmier, og hans Billeder klædte Nationalgalleriets
Vægge, hørte jeg Høyen udbryde: »Nu er Skovgaard
bleven en Kunstner! Dette er dog endelig Kunst!«
At han skulde være partisk for nogen særegen
Retning, kunde kun siges af Uvidenhed. Med større
Sandhed kunde man sige, at fra Kunstens første Daggry til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
