- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
170

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

den Dag han levede, og fra China til Island kunde der
intet af Værd fremdrages, som han ikke havde lige kjær.

Paa samme omfangsrige Maade bedømte han den
enkelte Kunstner. V. Gertner, dengang den mest roste
Portrætmaler, var han en bestemt Modstander af, som
heller ikke denne forfængelige Mand sparede ham. En
Aften Høyen var hos os, havde min Hustru talt om et
Portræt af ham, hun fandt fortræffeligt. Høyen hørte
opmærksom paa hende, lænede sig saa tilbage i den gode
Lænestol, jeg pleiede at skyde hen for ham, og begyndte:
Ja, det er interessant, hvad han tidt formaaer. Og nu
holdt han et helt langt Foredrag over Gertners Kunst,
hvori han ligefra hans Begyndelse gjennemgik ethvert af
hans Arbeider, endog de mindst bekjendte, og fremhævede
paa den mest anerkjendende Maade ethvert af hans
Fortrin, men rigtignok ogsaa hans Svagheder. Men et
Stemningsmenneske var han. Man maatte tage noget
varsomt paa ham. Havde nogen paastaaeligt rost denne
Kunstner, især paa en andens Bekostning, var han paa
det heftigste bleven viist tilbage. Høyen havde maaskee
raabt! Det er noget Snavs tilhobe! Dog næppe, hvis det
havde været en Dame. Mod dem var han altid meget
hensynsfuld, og havde snarest svaret vittigt og leende.

Det er bleven en gjængse Tale hos dem, der ikke
have kjendt ham, og er formelig blevet slaaet fast som
hans Eftermæle, at han paa en bornert Maade fremelskede
en national Kunst, alt skulde være saa nordisk. Ja, da
han havde seet, hvor usundt det mer og mer blev for
vore Kunstnere at hente alt deres Stof fra Italien,
henviste han til det Hjemlige og sagde: See paa det, som

Hollænderne have seet paa deres. Han fandt ogsaa, som
Samtiden i det Hele fandt det i det nationale Opsvings
Tid, at den nordiske Oldtid, der havde affødt saa rig en
Poesi, ogsaa kunde med Fordel behandles af Billedkunsten,
og han glædede sig over, hvad hans Venner Freund og
Bissen frembragte af Mesterværker i den Retning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free