- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
176

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mig ikke saa bekjendt, at jeg tør tale derom. Han havde
knyttet sig meget nær ikke blot til Høyen, men ogsaa til
hans Familie. Hans særdeles Veninde var Fru Høyens
Søster, Hanne Westergaard, og dette Forhold var meget
betegnende for ham. Hun var af Udseende en meget fed
og ubehjælpsom Skikkelse, talte langsomt og utydeligt, og
gjorde paa Forstandsmennesker Indtrykket af at være
temmelig enfoldig, men hun var overstrømmende hj
ærtensgod og sværmerisk Grundtvigianer.! Hun fortalte mig, at
engang havde der hjemme i hendes Faders Præstegaard, i
Kundby, været En — jeg husker ikke hvem — som
havde talt til hende og en Veninde om, at det var
taabe-lig Overtro med denne Djævel. »Det gjorde os saa ondt,
saa ondt. Vi laa om Natten og græd i hinandens Arme,
for vi skulde miste den kjære Djævel.« Hoyen havde for
Skik at afbryde hende med et utaalmodigt Raab, naar hun
vilde arbeide sig op til at indblande en confus
Bemærkning i hans Tale; men han holdt inderlig af hende som
en Ungdomsveninde og kjær Husfælle. Ogsaa viste hele
hans Kreds hende megen Opmærksomhed, baade for
hendes kjærlige Hjærte, og fordi dette var en rig
Beholdning for alle deres personlige Forhold. Man kunde
heller ikke andet, naar man saae hende rokke med sit
store Hoved i Henrykkelse over saadanne elskelige
Mennesker.

Lundbye var nu ret hendes Hjærtensbarn. Han
betroede hende alle sine Sorger og Glæder, og han
henvendte helst sine Breve til hende. Og det var Breve, der
i rige Skildringer af hans Kunstnerøies Syner og i
aand-fuld Udgydelse af sine sværmeriske Følelser ikke stort
mindre kunde kaldes Kunstværker end de Tegninger, som
han ledsagede dem med, og som nu er Samlingernes
Skatte. Det var det Mysterium han havde opdaget, at
denne enfoldige Sjæl med sit moderlige Hjærte forstod
ham bedre end den kritiske Verden, og det var rørende at
see, hvor rig hun, i sit lange ensformige Liv efter hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free