- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
177

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Død, følte sig ved at have saadanne Klenodier, for hende
ogsaa Hjærtensklenodier, i sine Gjemmer.

Da han drog bort som Soldat, var vi af den Mening,
at han havde en dybere Følelse for den Dame, som siden
ægtede Skovgaard, Georgia Schouw. Vist var det, at han
efterlod sin bedste Tegnebog med den Paaskrift, at hvis
han faldt, skulde den overgives til Frøken Schouw, hvis
hun vilde være saa god at modtage den. Hun ikke blot
modtog den, men viste den aldrig til nogen. Heller ikke
gjorde Skovgaard det, da han havde mistet sin fortræffelige
Hustru; og efter hans Død fandtes den med hans
Paaskrift, hvori han anmodede Fru Høyen om at opbevare
den uaabnet for hans Børn.

Bergitte Høyen var et mærkeligt Menneske. Tiltrods
for hendes djærve Slagfærdighed, kunde man dog ikke
lade være at elske hende for hende trofaste Hjærte.
Høyen talte aldrig om, hvad Miskjendelse og Krænkelse,
han havde lidt, men hun havde gjemt dem med alle
Biomstændigheder , og naar hun havde En i en Krog,
strømmede det ud af hende med stærke Fagter og lysende
Øine. Manget smukt Træk af hans Liv har jeg paa den

Maade faaet at vide. Hun var en udmærket Husmoder,

den skjonneste Renlighed og Orden, og rigelig Gjæstfrihed
vidste hun at forene med forstandig Sparsommelighed. En
Formiddag, jeg var kommen ind fra Landet og var gaaet

op til dem, faldt det hende ind, at jeg kunde trænge til

Frokost, og hun ilede ud. Hoyen, som stod med mig i
Døren ind til hans Værelse, saa efter hende med rørt Mine,
og sagde med sin blødeste Stemme: »Du skulde have
seet hende hjemme i hendes Faders Præstegaard. Hvor
hun var glad og kjærlig i sin Gjæstfrihed. Ja, hvor hun
var skjon.«

De havde været forlovet i 14 Aar. Grunden dertil
og deres indbyrdes Forhold er saa smukt beskrevet af
L. Ussing, at jeg ikke vil gjentage det. Blot nogle
Smaa-træk. Deres Ungdomskjærlighed var bestandig den samme,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free