- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
179

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Men, jeg er med alt dette kommen mer end 30 Aar
for langt ned i Tiden, og maa vende tilbage for at finde
min egen Ungdom igjen. Tanken om min mærkelige Ven
har holdt mig noget længe hen, men jeg fortryder det
ikke. Intet har vistnok bidraget saameget til at uddanne
og fæstne mit Syn paa Livet i alle dets Former, som at
jeg har været saa lykkelig i en Menneskealder igjennem at
leve i fortrolig Omgang med Hoyen.

Efter endt Examen reiste jeg paa Landet med min
Moder. Maalet var den kjære Søsters nye lille Hjem i
Slagelse. Jeg drev der om i Mark og Skov paa min
sædvanlige Vis og søgte at vinde mine Kræfter tilbage saa
godt som muligt. Drev det ogsaa til, at jeg paa min Fod
kunde vandre til Sorø; hvorfra jeg vendte tilbage til
Roskilde, hvor jeg havde strenge Ordre til at ankomme i god
Tid. Jeg var nød til at adlyde, min Ven Brun Jul Fog
er ikke den Mand, der lader sig afvise.

Denne Ven har jeg endnu ikke omtalt. Ikke fordi
han nu først indtraadte i min Historie, tvertimod, vi havde
været ganske fortrolige Dusbrødre fra min første
Studentertid, men fordi jeg har fulgt den ledende Traad i mit Livs
indre Bevægelser, og i dem havde han ikke havt den Del,
som de allerede nævnte.

Vi var Studenter fra samme Aar, laa sammen paa
Regentsen, hvor vi fik indgaaet det fortrolige Venskab,
som til min Glæde har varet indtil nu.

Han steg efterhaanden Trin for Trin til vor Kirkes
høieste Værdigheder og er nu den ypperste. Han har ogsaa
gjort det med en saadan Sikkerhed, at det ved ethvert har
syntes, som om der var ingen andre til at indtage Pladsen
end han. Jeg har tidt tænkt over, hvorledes dette kan
være lykkedes for ham. Han er ingen fremragende Lærd,
vel en overmaade veltalende Mand, men andre Talere
have været ligesaa beundrede. Og epokegj ørende som
Mynster var det, er han ikke, fordi han ingen ny Tone

12*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free