Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der var intet, jeg kunde bygge min Tro paa, der var
ikke Tanke om, at hendes jomfruelige Hjærte skulde
for-raade sig ved en Mine eller et Blik, end sige med et Ord.
Heller ikke af Veninderne kunde jeg udlokke noget.
Nicoline talte gjerne om hende og altid i Henrykkelsens
Toner, men om hun har vidst noget om sin Venindes
Følelser for mig, hvad ikke er rimeligt, saa var hun trofast
mod hende, jeg fik intet at vide. Jeg maatte søge min
Forvisning hos mig selv.
Saaledes er jeg hvergang jeg har staaet overfor en
af-gjørende Vending i mit Liv enten indvortes eller
udvortes, hvergang hele Livets Mod skulde samles for at
be-staae, har jeg ikke gjort mange Omstændigheder. Jeg har
ikke engang sagt til mig selv, nu maa det briste eller
bære, men kun: Her maa jeg frem, her bærer det.
Jeg har troet paa Livet, at det vil blomstre, saasandt
Vaaren ikke udebliver. Jeg har troet paa Mennesker, at
saasandt de er Mennesker, finder jeg Støtte, Næring og
Kjærlighedens Glæde hos dem. Jeg har troet paa mig
selv, at saasandt mit Hjærte flammer og min Tanke lyser,
skal .jeg ikke nogen Dag savne Aandens Fest. Og jeg
har troet paa Gud, at som han hver Morgen lader sin
Sol opgaae, saa skal det Lys, jeg lever af. heller ikke
slukkes, om jeg end selv kan have lidt Olie nok i min
Lampe.
Jeg har det efter min Fader. Naar man sagde til
ham, kom ikke den Bindehund nær, den bider, gik han
lige hen til den og kløede den i Nakken; og da den
stakkels Hund ikke var istand til at slide sig ud af sin
Lænke, var den færdig at slide sig ud af sit gode Skind i
sin Kjærligheds Henrykkelse. Og Fader vendte sig leende
til os og sagde: Seer I, man skal have Tillid til en
Hund. Jeg husker det godt, det var i Gaarden i Kolding,
og Hunden var vor Værts, Jødens Hund, som hed
Vagtmand, et stort sort Bæst, som vi altid gik langt uden om.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
