- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
188

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jeg har det ogsaa efter min Moder. Naar de sagde
til hende, du kan ikke faae Raad til at lade de Drenge
studere, du kan jo knap give dem Klæder paa Kroppen,
saa svarede hun: Jeg faaer at sye mine egne Klæder om,
saa maa de studere i dem. Og hun gjorde det, og vi
gjorde det, og glemte Klæderne. Endnu da jeg blev
Student, havde jeg Benklæder og Vest af det Slags.

Ogsaa endnu i denne Henrykkelsens Vinter maatte
jeg see til at glemme sligt. Jeg var endnu fattig og havde
kun daarlige Klæder. Mine Støvler var ogsaa saa som
saa, og da jeg vilde hjælpe paa dem ved Galosher, traf
det sig, at jeg fik et Par meget klumpede Trægalosher,
som den Tid var kommet noget i Brug. Nicoline
foragtede dem dybt, men de var de billigste. Jeg husker
det som idag, at jeg i smukt Foraarsveir mødte min
Elskede paa Slotspladsen, og hvor haardt det var, at hun
skulde see mig en lang Strækning komme sig imøde med
en Fodbedækning, hvori mine meget store Fødder toge sig
endnu værre ud. Det er jo paa Støvlerne, at man
fortrinsvis kjender den fine Mand.

Vinteren randt. Jeg sad hjemme og beskuede den
antike Skjønhed, Jeftas Datter, og gik ud for at beskue
den levende, og med Undtagelse af at den ene var død
og den anden levende, gik de saa temmelig i eet for mig.
Da Vaaren begyndte at udfolde Knupperne og Fuglene at
udøse deres Hjærter, havde jeg endt den første Afdeling
af mit Digt, og skrev det Datum under, som jeg nu har
efterseet paa det gamle Blad og fundet, at det var den
16. Mai. Jeg følte, at jeg trængte til at trække Veiret for
at samle mine Tanker til Bedste for begge mine elskede
Damer. Jeg skulde nu for Begges Vedkommende til at
gaae over til den anden og sværeste Afdeling.

I fire Dage øvede jeg mig i at gaae derhen, og jeg
har ingen Tvivl om, at i den Tid blev alle optænkelige
Udsigter tilstrækkelig gjennemtænkte, kun ikke den ene og
dog saa nærliggende, at jeg kunde komme til at gaae

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free