Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjennem Soveværelset ned ad Trappen. Lærerinden styrtede
ind til hende raabende: »Men har du sagt Nei!«
Hvad min Mening nu var med atter at fare et
Kvarterstid om i Gaderne, veed jeg lige saa lidt som det
øvrige. Men jeg troer dog, min Elskede har ogsaa
skjønnet derpaa, medens hun sad med Hænderne for sine
Øren, og ikke svarde den allarmerede Jomfru Fohlmann
med stort andet end sine Taarer.
Da jeg kom tilbage, havde jeg ingen anden Følelse,
end at jeg var fuldkommen hjemme i den Stue, hvor jeg
aldrig var kommen før uden med bankende Hjærte som
en høitidelig Lærer i Christendom. Men hvad kan ikke
det udrette bestandig at have været der med alle sine
fantastiske Tanker og lyksalige Drømme! Jeg kastede mig i
Sofaen og fik mig en hjærtelig Latter af den kjære
Venindeflok, der som en skræmmet Fuglesværm var faren ud
til al Verdens Hjørner forat udraabe Nyheden. Havde jeg
før været sikker i min Sag ved overnaturligt Mod, saa var
jeg nu saa rolig ved den, som om al Verden maatte finde
den lige saa meget i Orden som jeg. Jeg holdt jo den
ypperste Kvinde i Verden i min Arm, hvad brød jeg
mig saa om Verden! Det var jo mig, ikke den, der
havde faaet hende.
Regnen var forlængst stillet af i Rørelsens søde
Draabefald, Vaarsolen lyste op til Fest, alle Blade og
Blomster bredte sig som de skulde forgaae af sværmerisk
Længsel og alle Fugle jublede som de var fra Forstanden
af Himmelfartsfryd, og min Elskede slog det lange hvide
Sjal om sine Skuldre og bandt sin med Rosenrødt fodrede
Straahat under sin Hage, og vi dandsede ned ad Trappen
for første Gang at forsøge at træde Kjærlighedsstien
sammen. Nei, hvor det lykkedes. De rislende Bølger,
som saa os gaae forbi, var af samme Mening, de vilde
kysse vore Fødder. De Mennesker, vi mødte, var af
samme Mening, de stod stille og vendte sig om, for dog
engang at faae et Glimt af det tabte Paradis at see; og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
