- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
193

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dog gjort? vilde forekommet mig ligesaa latterligt, som om
Aladdin havde spurgt sig selv: »Hvorfor lod du dog ikke
den Lampe ligge?« Det var mig og ingen anden, der
havde Lampen, jeg gjemte den paa mit Bryst, og jeg har
ikke ladet Nuredddin tage den.

Jeg sprang op for at forkynde Budskabet for mine
Kjæreste. Den lange Skrivelse slutter: »— En Ting har

jeg glemt, det er de søde Svigerinder. Dem havde jeg
ikke tænkt synderligt paa i Forveien, og faaer dem nu
oven i Kjøbet. Edle vilde ikke være syg den Dag*), hun
løb omkring ligesom de andre, og holdt det endda ikke
saa galt ud til Aften. Den lille Frederikke synger og
dandser hele Tiden, og fortæller hele vor
Kjærligheds-historie, som hun ganske fint har vidst at observere.
Clau-dine er mere stille, forsmaaer dog heller ikke en Dands
med Onkels Drenge, og de raabe Hurra for Frederikke
og Claudine. Og den gamle Bedstemoder og Jomfru
Fohl-mann hører da ogsaa til Familien.

Jeg kan ikke skrive mere, lille Moder! Tænk paa din
glade Søn Johannes.«

Amalie føiede nu en Side til i de Ord, som hun har
sin Styrke i. At Moder øieblikkelig satte Pen til Papiret
og med sit Moderhjærte overstrømmende af Henrykkelse
over at see sine Længslers Maal opfyldt, lod sin altid
hurtige Pen løbe med flommende Væde, og at min Søster
gjorde omtrent det samme, behøver næppe at siges. Ogsaa
den kjære Tante Christine Møller bør nævnes i Ihukommelse
af, at da hun saae os træde ind ad Døren,> mindedes hun
Göthes Ord:

»Es schien die Thiire zu klein, die hohen Gestalten
einzulassen, die nun zusammen betraten die Schwelle!«
Og siden med sværmerisk Blik oftere gjentog: »Ja, »die

hohen Gestalten«.«

*) Hun havde hele Vinteren lidt af en fæl Halsbetændelse.

O

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free