- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
195

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

paa det høieste Trin saavel i legemlig som hjærtelig
Dannelse. De er store og stærke, hvide Buxer, islandsk
Uldtrøie og lange Transtøvler, drikke Brændevin og 01,
Lørdag Aften ogsaa Punsch, leve christeligt og nære sig
af Kjøbenhavnere og Fisk. Til Punschen skyde de de
blanke Hatte i Nakken, trumfe i Bordet og synge
gammeldags Drikkeviser, sværmeriske Kjærlighedssange og moderne
skandinaviske . . . Paa Sølyst lever man ganske herligt,
idet-mindste saalænge Fru Heiberg endnu ikke er ankommen.
Jeg troer heller ikke, at Amalie og jeg, hvis Protectrice
hun ellers er, ville tage os Komedien nær. En yndig
Havesal med to Kabinetter er indrettet til dem, med
Fortepiano, bløde Sofaer og Lænestole og et meget stort
Toilet-speil. Amalie har betroet mig det, men jeg maa ingen
sige det til osv.«.

Hermed havde det en egen Sammenhæng, som ikke
var glædelig. Gamle Theodor Suhr sværmede stærkt for
Fru Heiberg, men tog hendes Mand med, og havde hver
Sommer det berømte Kunstnerpar hos sig. Han var en
egen Mand. Under sin tørre Skal havde han et brændende
Hjærte, det han nu i temmelig høi Grad havde sat til paa
den pikante Skuespillerinde. Hun tiltrak ham vistnok
lige-meget ved sit fine Væsen og sin Berømmelse. Han kjedede
sig med sin Familie og saae i Hjemmet kjedelig ud;
desto mere tiltalte det ham at finde en Dame, som
foruden det skjønne Indtryk hun gjorde paa enhver, forstod
at føre en fortrolig Samtale med ham, gik ind paa hans
Interesser og drog hans gode Sider frem.

I Grunden var der vel egentlig ikke noget ondt deri,
men den forunderlige Modsætning mellem hans og den
skjønne Kunstnerindes Skikkelse kunde dog ikke andet end
at give Anledning til en Del Satire. Værre var det, at
det heller ikke kunde andet end at gjøre Forholdet mellem
ham og hans brave Hustru endnu ringere, end det før
havde været. Dog veed jeg, at hun, tiltrods for, hvad der

13*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free