Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og saver, Moderen synger sit Barn i Søvn, de større lobe
og lege og skrige i Gaardene; paa den ene Side stiger en
Violin til de høieste Toner, paa den anden gjør en Fløite
sig forgjæves Flid med at faae en Vals i Takt. Mine
pjaltede Gjenboere afvexlende klamres og synge rørende
Kj ærligheds viser i stort Chor, og de arme Dj ævle lade
formodentlig Flasken gaae rundt dertil. Kattene miaue
Serenader, og altsom det bliver mere stille, hører jeg den
evige Pladsken af Springvandet nede i Gaarden, hvortil
Bagerens Faarekyllinger svare som Pibe til Tromme. Saa
Klangen af Portklokken og Lyden af Vinduer, der hist og
her lukkes, naar man gaaer i Seng; og i alt det dog den
dybeste Ensomhed og en Slags Stilhed, der meget godt
passer til min Stemning, naar jeg staaer i Vinduet og
og lader mine Øine søge de evige Stjerner, der gaae
deres Baner, som da Kong Pharaos Vismænd udmaalte
dem. Det var det med min egen Ringhed — du maa
ikke mistænke mig for, at jeg ikke vel nok og hjærteligt
nok føler mit Broderskab med mit fattige Naboskab. Gud
glæde dig med den grønne uskyldige Susen.«
Jeg boede i Kronprindsessegaden i et Baghus, hvis
Ende vendte ud til Adelgadens Baghuse. Dertil svarede
min forstandige Brud udaf sit redelige Hjærte:
»Jeg kan saa tydelig sætte mig ind i din hele
Stemning og de Følelser, du omtaler, er mig ogsaa kun altfor
vel bekjendte fra mig selv. Du har visselig Ret i, at jeg
ikke vil spotte dig, tværtimod vil jeg optage enhver af
dine Følelser i mit Indre, tænke over dem og forstaae
dem, som det var mine egne. Da jeg læste dine Yttringer
om dig selv og din egen Ringhed, kom jeg til at tænke
paa, hvad Mynster saa smukt siger i en af sine
Betragtninger, og som greb mig meget, da jeg læste det. Han
omtaler den besynderlige Ustadighed hos Mennesket, at
man undertiden kan føle sig hævet, lykkelig og tilfreds
med sig selv, ja endogsaa næsten overmodig, og til andre
Tider igjen saa ringe, saa ussel og ubetydelig, og begge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
