Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ja, saameget har vi levet sammen, at vi tidtnok har
moret os med at opdage, at vi tænke samtidig de samme
Tanker. Hendes Alvorsprædiken til mig var da heller
ikke andet end mine egne Tanker. Alligevel trænger jeg
desværre til den endnu, faaer den ogsaa endnu.
Hun var i September i Hørsholm hos hendes
Forældres gamle Venner, Birkedommer Neergaards Familie.
De forstode at gjøre det godt for Mennesker, de
indrettede en god gammeldags Tur til Dyrehaven, hvor
Vilhelm Holm og jeg maatte mødes med dem og tilbringe
en lang skjøn Dag i Skoven i det gladeste Selskab, og de
fik siden mig ud til Hørsholm, at jeg i to Dage kunde
nyde denne Sværmeriets klassiske Egn. Desuden gik
Brevene hverdag frem og tilbage, et af dem anslaaer min
høieste Tone:
»Min egen inderlig elskede Amalie! Tak for igaar,
og mit Hjærtes daglige uudtømmelige Tak for det, du
altid nærværende og fraværende er for mig. Du skulde
have hørt den Prædiken, Fog holdt igaar, og som vel var
saa overstrømmende frisk, fordi han om Morgenen havde
holdt den for sin Hustru — saa vilde du forstaae, hvad
jeg mener ved det, den ene er for den anden. Han talte
om, hvad Christus er for os, men herved er jeg desværre
kommen til min sædvanlige Fantasi, at gjøre min Elskede
til min Frelser. Dog, du vil tilgive mig, men du maa
ikke gjøre det paa den Betingelse, at du anseer mine Ord
for Spøg; derfor vil jeg aldrig have Ord om dig ansete,
saa maa du hellere lade være at tilgive mig. Maaskee er
det dig en forargelig Tale, eller i alt Fald en
Hemmelighed, og en underlig Hemmelighed er det ogsaa, men
derfor ikke mindre antastelig og hellig, da det er en Guds
Hemmelighed. Jeg veed meget vel, at Frelsen er kommen
til mig fra den længst Henfarne, der viste sig for fjerne
Slægter, og er ikke at finde i et eller andet Menneske,
men alligevel kan jeg ikke lade være at gjentage for mig
de Ord: Lyksalige de Øien, der saae dig, de Øren, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
