- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
206

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

horte dig. For mig er altid det Nærmeste det først ret
kraftige. Kan det da undre dig, at jeg søger mig min
Frelsers Afbillede i hans mest benaadede Tjenerinde. Jeg
kan ikke undvære ham, og priser da Gud, fordi han ikke
er død, men opstanden for at leve i os og tage Bolig i
dig. O, bliv for hans Skyld ikke vred og ikke kjed af
mine underlige Paastande. Jeg vilde ikke sige det, om
mit Hjærte ikke idelig strømmede over, og i dette Øieblik
er saa fyldt af denne Følelse, at jeg ikke kan holde den
tilbage. Og tro mig, jeg har dog stærkt gjort Vold paa
mig selv for ikke at sige mere. Du kjære, kjære Pige,
hvad var jeg dog bleven til, om jeg ikke havde mødt dig,
eller om jeg ikke havde været værdig til din Tro, din
Kjærlighed og dit Haab, da jeg mødte dig?«

Hun svarede:

»Min kjære, kjære Johannes! Du skal ikke vente paa
Svar, jeg griber strax Pennen. Dit Brev glædede mig som
sædvanligt. Du veed ikke, hvad det er for en Salighed
for mig at høre dig tale saa varmt, jeg kan gjerne sige
glødende, om din Kjærlighed til mig. Jeg føler mig saa
ubeskrivelig lykkelig, men tillige saa ydmyg derved. Du
maa dog love mig, at du ikke vil tale derom paa den
Maade som i dette Brev. Du har Ret i, at det for mig
næsten er en Hemmelighed, hvad du mener dermed, og
uagtet jeg vil tilstaae, at jeg var svag nok til at ønske,
at du havde skrevet alt, hvad du tænkte, da du siger, du
har gjort Vold paa dig, for ikke at sige mere, saa foler
jeg mig dog saa ængstelig tilmode derved; og jeg maa
tænke ved mig selv, hvad er jeg dog, at han taler saaledes
til mig? Hvor er det dog muligt, at jeg kan have den
Indflydelse paa ham, som staaer saa høit over mig i
enhver Henseende? Ak, jeg føler desværre, hvor meget jeg
selv trænger til en Frelser, jeg er langtfra saa god og
gudfrygtig, som jeg burde være. Jeg veed ikke selv, hvorledes
det er, men jeg synes næsten, at jeg ikke mere saa le’vende
trænger til at udøse mit Hjærte for Gud som før; jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free