Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
føler mig nu altid saa lykkelig, saa fuld af glade, ogsaa
gode Tanker, og min Bon bliver som oftest kun en Bøn
for dig. Men det er dog ikke ret, og det maa ogsaa blive
anderledes, føler jeg godt. Nu skulde vi hjælpe hinanden,
ikke sandt? og gjensidig være hinanden en frelsende Ven.
Saaledes synes jeg, det er smukt og godt, og vistnok den
gode Gud behageligt, ham til hvem alle vore Tanker og
Følelser maa stunde, og uden hvem vi dog intet ere. —«
Sommeren gik til Ende, og som fra een Side dens
Begyndelse havde aabnet en ny Periode i mit Liv, gjorde
dens Slutning det fra en anden.
Udbyttet af mine Undervisningstimer var for ringe,
jeg trængte til en bedre Stilling. Jeg fik og modtog gjerne
Tilbud orn at blive Hovmester for den umyndige
Lensgreve Christian Petersdorff, som, endnu kun 14 Aar, blev
opdragen hos Overpræsident Lange i Kjøbenhavn. Første
November 1846 begyndte jeg denne Virksomhed og
tilbragte nu de fire næste Aar i Langes ligesaa elskværdige
som høitdannede Familie. De beboede første Sal i den
store Gaard paa Gammeltorv mellem Nygade og
Klædeboderne, hvis Frontespice Abildgaard har decoreret, og jeg
og min Elev havde to store smukke Værelser i Messaninen.
Lange var ingen almindelig Typus paa en Bureaukrat.
En energisk Arbeider med et kjæmpestærkt Legeme havde
han tidlig tjent sig op til Deputeret i Cancelliet, og var
nu i samme Aar bleven Overpræsident. Han var let at
tjene. Aldeles optagen som jeg var baade af min
Kjær-lighed og mine høitflyvende aandelige Udsigter, kunde jeg
mangen Gang være altfor forsømmelig i min
Hovmester-gjerning. Han kunde da i Forbigaaende give mig en
Paa-mindelse, men han gjorde det altid med en fin Følelse for,
at ogsaa den letteste Berøring var mig tung at bære, og
et velvilligt Blik for, at det kun daarligt stod i min Magt
at forandre mig. I saa Henseende har jeg meget at takke
ham for. Hans Døttre var kjærlige og aandfulde Sjæle,
der havde en betydelig litterær Dannelse. De to ældste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
