Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
knap behøver at have sine Tanker ved. Men hvad jeg
kaldte min pligtmæssige Conversation med Damerne, løb
jeg mig fast i. Hvad jeg i Øieblikket havde en virkelig
Glæde af, kritiserede jeg i næste Øieblik afveien som dum
Tidsspilde, og var i min Forvænthed nærved at ansee som
Ulykke.
Sagen var ogsaa, at mit Helbred endnu var meget
svagt, jeg led stærkt af min gamle Sygdom, og min
Levevis gjorde den ikke bedre. Naar jeg var færdig med
Læsetimerne, og det var kun et Par Formiddagstimer, løb
jeg mig en Tur, men paa Veien bruste de høie Fantasier
i mit Hoved, og naar jeg ør i Hovedet og med rystende
Ben kom hjem, satte jeg mig strax til at forme paa
de forfærdelige Scener, jeg havde udkastet. Trængte
jeg til Hvile, tændte jeg mig hellere en Pibe Tobak, hvad
jeg heller ikke havde godt af.
Det var, saavidt jeg mindes, den første Vinter, jeg
var i Langes Hus, at de en Formiddag, da de vilde kalde
mig op til Frokost, fandt mig besvimet paa Gulvet, og at
jeg, medens Bevidstheden stred for at komme igjen, saae
et overordentligt grimt, men yderst velvilligt Ansigt virre
frem og tilbage for mine Øine. Det var en hæderlig
Tante, Overpræsidentens Søster, der stænkede mig med
Vand, men det kan ikke nægtes, at hun ogsaa med Ro
beseet, lignede en Del efter en skikkelig Grib. Da jeg
kjendte min Svaghed og før havde havt det Tilfælde,
trøstede jeg den ængstelige Gruppe omkring mig med at
tage Sagen fra den komiske Side, og takkede den gode
Tante Lotte, fordi hun dog endelig engang holdt sit Hoved
ordentlig paa sine Skuldre. Dette gav Anledning til meget
dybsindige phychologiske physiologiske Undersøgelser ved
Kaffebordet, uden at vi dog kom nærmere til de rette
Bestemmelser om Forholdet mellem Sjæl og Legeme.
Mit tragiske Digt fik jeg færdigt til Jul 1856, og skulde
da til at tænke paa at gjøre min Elskede delagtig i min
Hemmelighed. Lade det trykke, faldt mig ikke ind. Jeg
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
