- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
214

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

blikkelig kunde kaste sig ind i enhver Slags Stemning,
ogsaa den lattermilde og vittig converserende lige indtil
Kaadhed. Kun kunde hun vanskeligst holde Maade og
have et Væsen som de andre, dertil var hun for
opreven.

Ved Siden af den Kampstilling til Værn for den Ret,
hun mente at have, og i alt Fald efter sin Natur ogsaa

havde, gjemte hun paa et Dyb af Kjærlighed, selvfor-

glemmende, opoffrende og fuldbevidst om, at det ikke var
formeget at sætte Livet til derfor, som gjorde, at man
altid maatte beundre hende, helst elske hende. Det var
den skjønne Side af hendes Væsen, og blev siden hendes
Storhed, Kilden til det Værk, som har sat hende et varigt
Minde. Men den Tid flød dette Hjærteliv endnu i
Familie-kjærlighedens snævrere Kanal, og det er et Spørgsmaal,
om det nogensinde i Virkeligheden kom .synderlig
udover den.

Det havde ogsaa sin Tragedie. Hun bar paa den
altid lige stærke Lidenskab for den Mand, der havde
for-smaaet hendes Ungdoms Kjærlighed, hun bar paa den til

sit sidste Suk, og jeg troer, at dette Saar smertede hende

endnu mere end alle Familiesorgerne. Det var i alt Fald
det og ikke Forældrenes Forhold, der som en strid, ofte
uhyggelig og altid ligesom af Hjærteblod rodnet
Under-strøm, gik gjennem den poetiske Production, der i disse
Aaringer begyndte at dynge sig op under hendes Hænder.
Thi hun sad ikke med Hænderne i Skjødet i de grublende
Nætter, og det var en anden Ild end Ovnens, hun
stirrede ind i.

Hendes ulykkelige Moder havde endt sine Lidelser i
Foraaret 1844, og det staaer endnu tydeligt for mig den
Morgen, jeg efter Dødsbudskabet kom til dem. Det var
paa Frederiksberg i en lav Stueetage og et skummelt Veir.
Saa at see Ilia klædt i rent Hvidt som en Dødens Engel
sidde ved Sengen, og paa den udstrakt en Skikkelse mere
lig en Benrad end en nylig Hensovet, og sidde uden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free