Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De ikke med, saa gaaer vi alene. Ved Synet af min store
Præsident med det hvide Ordensbaand over sit brede
Bryst som Anfører for hele det liberale Væsen, det han
fra Cancelliets Pallads i en Menneskealder havde foragteligt
holdt nede, maatte jeg lee ved mig selv, jeg kjendte jo
Manden saa vel, og jeg fik endnu mer at more mig over.
Saasnart han kom hjem efter den vældige Bedrift, strøg
han al den Ære, han havde indhøstet for den, af sig
ligesaa rask som han kastede Generalskjolen, og gik lige
over til A. S. Ørsted, som boede skraas overfor os, forat
undskylde, hvad han havde vovet paa. »Som de
beklagelige Forhold nu engang ere, kunde jeg efter min bedste
Overbevisning ikke gjøre andet.« — »Ja ja, kjære Ven,
jeg forstaaer det,« svarede Ørsted, og klappede ham paa
Skuldren. Jeg fik det altsammen frisk ved Middagsbordet,
da han forklarede sin bekymrede Familie de beklagelige
Forhold og sin vanskelige Stilling, og den blev beroliget
ved at høre, at den Minister, han havde været med til at
styrte, ikke tog sig det mere nær. Ørsted forstod ham
saa godt, og vidste vistnok bedre end han, at den gode
Lange ikke var den eneste, der tabte Hovedet. Men har
vel ogsaa tænkt, det gjør jeg da idetmindste ikke.
Imidlertid sluttede vi alle til, Arm i Arm, sex Mand
høi, i den lange Colonne, som endnu ikke havde tomt
Torvet, da Spidsen naaede Slottet: Jeg gik med Høyen,
som nu var saa glad, at han ganske glemte at faae
Cancelli-herrerne paa Lygtepælene. Vi vare naaede til
Hoibro-plads, da det med Jubel lød hen over Mængden: Kongen
har afskediget Ministeriet! Vi saae som blændede paa
hinanden: kan en Statsomvæltning gaae saaledes til? Jo,
det kunde den. Ikke saameget som en opplantet Kanon
eller en svingende Garderhest. Lad saa hele Europa
ryste paa Hovedet og tvivle. Ene hos os kunde den det.
Saa gik vi alle glade hjem og gned os i Hænderne
og priste vor Konge. Nu var han Folkets Afgud og
levede siden deraf. Man kan ikke undre sig derover.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
