Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lad ham saa i et lystigt Lag have sagt: »En Constitution,
de kan faae ti for een, om de vil,« saa kunde han dog i
betydningsfulde Øicblikke ogsaa være Konge og var da en
høist tiltalende Konge. Det er saadanne Øieblikke, der
mindes og blive historiske. Selv har jeg kun eengang
været Vidne dertil. Det var da han tog imod et
skandinavisk Studentertog paa Fredensborg og beværtede os fint
i Haven. Da vi drog gjennem Slottets Kuppelsal, sad han
oppe paa Galleriet i daglig Dragt med en Fez paa Hovedet,
og holdt en Tale til os saa værdig, hjærtelig og gjæstfri
patriarchalsk, at han henrev Broderfolkenes Studenter og
Videnskabsmænd. Jeg gik med Welhaven og Munch, de
var enige om, at ingen kunde have gjort det bedre.
Det var en Tid, da hver Dag havde historisk
Betydning. Næste Dag, 22. Marts, ankom den slesvigske
Deputation i den underlige Hensigt at faae Kongens Sanction
paa en Stat, som de havde taget fra ham og allerede var
ifærd med at forsvare med Vaabenmagt. Stotspladsen og
Høibroplads var igjen saa tætpakket med Mennesker som
vel muligt, da de kjørte op til Slottet forat stedes for
Kongen, og saa forbittret man end var paa dem,
insulterede blev de dog ikke. De fik endog en begeistret
Hilsen fra en, der stod ved min Side. Det var vor Ven
fra det Stenstrupske Hus, Harald Neergaard*). Han pegede
med udrakt Arm paa dem og raabte: See paa dem, det
er dog engang Mænd! Folk gloede arrigt paa ham, men
gjorde ham dog intet. Saa kom Monrad, som nu var
Minister, med ilsomme Skridt trængende sig gjennem
Mængden for at naae til Slottet og bivaane Tydskernes
Audiens. Han havde en temmelig daarlig Overfrakke paa,
og havde ikke faaet den børstet, den var fuld af Dun og
Haar. Heller ikke han blev hilset. Folket var vel paa
Høiden, men havde ingen Øvelse i at give det tilkjende.
Naar de fem slesvigholstenske Herrer ansaae det for
*) See S. 136.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
