- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
229

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kunde vise for en utrolig Styrke og Selvbeherskelse i
saa-danne Hjærtesager. I et af sine Breve taler Moder rørt
om Amtmand Johansen fra Haderslev, som hun saae i
Roskilde. Han havde to Sønner mellem Fjenderne, og to
Døttre gifte med fordrevne Embedsmænd, men netop
derfor havde ingen Medlidenhed med den gamle nedbøiede
Mand uden Moder, efter hvem jeg har det.

Som alle andre var ogsaa jeg stærkt beskjæftiget ikke
blot med at følge Begivenhedernes Gang, svært nok, da
jeg maatte exercere og manøvrere mine 6 Timer om
Dagen, til liden Baade for min Elev, det var nu saa
Krigens Gang, som alle maatte finde sig i, men ogsaa,
hvad der endnu var det sværeste, med at opsamle alle de
Efterretninger om de mange Faldne, Saarede og Fangne,
som vare at opspore baade i tydske og danske Aviser og
bringe dem til de bekymrede Familier baade mundtlig og
skriftlig. Det gjaldt især om nøiagtig at gjennemgaae alle
Listerne, ogsaa til mine forlovede Veninders Bedste de
tydske. Fandtes de Savnede ikke paa dem, var det
allerede en Trøst, og for mig selv en Trøst, at der i den
Henseende ikke lykkedes saa lidt for mig. Da imidlertid
mine Bemærkninger om de Smaating jeg selv oplevede,
ikke have megen Interesse og jeg ikke skriver Danmarks
Historie, men kun min egen, vender jeg heller tilbage til
mine egne Hjærtesager.

Jeg havde levet den lykkeligste Vinter inden Døre
med min Elskede. Til Julen havde jeg forsynet hendes
Dagligstue med et smukt Bogskab, hvori vi gjemte vore
Yndlingsforfattere; ovenover satte jeg det skjønne
Dionysos-Hoved, Ariaden kaldet, og paa Kakkelovnen den
ungdommelige Herakles Hoved. Saadanne Ting trængte til
Forklaring, hvisaarsag der med hver Foræring fulgte et
Digt, som vi begge fandt meget fint, og ikke mindre hvad
der med eller uden Breve kunde indfinde sig af den
Slags.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free