- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
235

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

som den kom til mig i Silke og Guld, og for disse
Meddelelser om dens gode og glædelige Modtagelse i denne
syndige Verden, hvilke have frydet min Sjæl, som om
det var dens eget Foster, der var hilset med Kjærlighed
og Bifald. At du har glædet dig ved Høyens saa grundige
Dom, begriber jeg, og indseer, at naar saadanne
Autoriteter have talt, gjør Folk af Grovbrødsdeig som jeg og
mine Lige bedst i at stikke Piben ind og tie som en Mur.
Tilmed kunde Høyen gjerne forandre sit Bifald til den
bittreste Dadel, naar det skulde komme ham for Øre, at
en sjællandsk Landsbypræst havde den Dristighed at dele
hans Mening. Derfor tager jeg det Parti hellere at
tilbageholde min Berømmelse over det Nærværende forat
profetere om dit Tilkommende, idet jeg lover og tilsiger
Jeremja en endnu hæderligere Modtagelse. Jeftas Datter
synes mig at henhøre under det, man kalder Studier, og
ved sin rent lyriske Charakter i samme Sindsretnig
stundom at kræve for stor Anstrengelse for Læseren, hvorved
den friske Nydelse for meget hæmmes.«

Deri havde han upaatvivlelig Ret. Jeg havde selv fra
først af tænkt mig min første lille Bog som en Øvelse,
hvormed jeg vilde prøve mine Kræfter, og som en
Indledning til et betydeligere Arbeide.

Naar jeg nu dertil føier, at Høyen paa sin ekstatiske
Vis havde udbrudt: »Ingen af vore Digtere har gjort det

for Norden, som her er gjort for det gamle Testamente;« og
at Frederik Helveg, som jeg har anseet for den grundigste
Kjender af den israelitiske Oldtid, vi her i Landet har, og
foruden sin Theologi er en vidt belæst og tænksom
Æsthe-tiker, siden han sagde mig, at han anseer min Jeremias
for den bedste Bog, jeg har skrevet, saa kan jeg virkelig
ikke klage over, at dette Digt ikke blev forstaaet. Det
blev, fordi disse Mænds Fordring til Poesi gik i samme
Retning som min daværende, snarere overvurderet. De var
alle tre Mænd, jeg saae op til som mig langt overlegne,
saa dette kunde sagtens være mig nok.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free