- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
239

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bedre end Forstanden: Skyd Hjærtet op i Livet, og drag

ud blandt Kvindefolket, saa flyer Lykken dig nok den
Himmelsendte, som hverken er for gammel eller ung. Han
vred sig ærgerlig, og malte i nogen Tid taus løs paa sit
Lærred. Saa begyndte han igjen: »Hvor skal jeg finde

dem? Hvor er der Kvinder, der henriver En? Jeg kjender
ingen.« — Jeg blev bange for at han skulde forlange min
Hjælp, og udtalte mig, synes mig, meget net om, at i det
Stykke duer Anvisning ikke, skal man tage med sit eget
Hjærte, maa man ogsaa see med sine egne Øine. Men
altid kom hans sædvanlige Grubleri igjen. Han reiste sig,
gik noget omkring, fik saa fat paa et Papir og et Blyant
og begyndte at tegne: »Det er netop Ulykken,« for-

klarede han, »at jeg allerede er kommen til den Alder,
da Følelsen ikke har den Friskhed længer. Hvergang jeg
seer en Pige, som jeg tænker, kunde blive en god Kone
for mig, er Følelsen dog ikke stærkere, end at jeg ligesaa
godt kunde lade det Forhold falde igjen, som jeg kunde
pleie og frede det, og saa maaskee faae noget ud af det,
naar jeg vilde. Og det er utaaleligt, der maa være en
Nødvendighed, som binder og tvinger, ellers vil
Forstandens Betænkeligheder strax ødelægge mig.« — Meget
vel, mente jeg, det skader heller ikke, at Forstanden er en
stadig Følgesvend, derfor kan Følelsen dog blive lige stærk
og ærlig. Jeg sagde det just ikke, men jeg kjender hans
svage Side, et eller andet selvlavet Ideal løber saa let af
med ham, og jeg er ikke ganske uden Frygt for, at han
en af Dagene kunde komme med noget han ikke er tjent
med. Under alt dette sad han og tegnede den ene
kostelige Frierscene efter den anden, Ting der, om han gad
opbevare dem, gjerne kunde komme til at smykke Samlingerne.
Der var ogsaa Tid dertil, for jeg har naturligviis kun
angivet Samtalens vigtigste Led, men med al Udførlighed
varede den vel et Par Timer, og havde mange morsomme
Episoder, som nok kunde fortjene at gjengives.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free