- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
249

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



Men Frederik Helweg, som var Diakonus, havde ikke Lyst
til dette Annex, saameget mere som dermed ogsaa var
forbunden Sjælesorg og Prædiken i Byens Arbeids- og
Sygehus. Han foreslog derfor mig at overtage disse Bestillinger,
og jeg pleier ikke at gjøre mig Betænkeligheder ved
Ar-beide, der bydes mig, skjont Gud veed, der kunde være
Betænkeligheder nok ved at faae to Kirker foruden
Skole-arbeidet, jeg fik det da ogsaa at føle.

Der var ingen Formaliteter, som der i det Hele ikke
var i Slesvig i de Dage. Jeg begyndte min Kirketjeneste
midt i December, og lod Øvrigheden sørge for saadanne
Ting som Kaldelse, Ordination og høitidsfuld Indsættelse.
Det blev ogsaa besørget derefter. Jeg var allerede bleven
en kjær Præst og Ven for mine alderstegne Søstre, da jeg
først den 26. Januar 1851 blev ordineret, derefter kaldet
til Præst den 31. Januar, og endelig, efter tre Maaneder
den 16. Marts indsat af Provsten.

Min Ordination var en mærkelig Hoitidelighed.
Superintendent i Nord-Slesvig var, førend Bispedømmet for hele
Slesvig blev oprettet, en gammel Landsbypræst i Jordkjær
ved Aabenraa, hed Jens Hansen, en stor svær Mand med
et knoldet Hoved. Da han den Vintermorgen, jeg var
ankommen til Præstegaarden, viste sig i sin Dagligstuedør
med de gule Uldstrømper op over Buxerne, de store
Lædertøfler og hvid Nathue, saae han mindst ud som en Biskop,
mest som Landsbyens Møller. Han satte sig strax ved sin
Morgenpibe til at underholde mig med, hvad der vel er
den fornemmeste Kunst. Det er Regnekunsten, men den
rigtige Regnekunst er ikke saadanne Barnagtigheder, som
de har for henne i Skolen, nei, det er ordentlige Knuder,
som ikke kan løses efter Regnebogen, men som der skal
et grov stærkt Hoved til, og dem knækker man lige med
eet — han slog begeistret ud med Haanden — ved en
Indskydelse! »Kan De for Ex. sige mig, naar man siger:
I tyve Gjæs! Og de svarer: Vi er ikke tyve, men var

vi en hel Gange saa mange og en halv Gang saa mange,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free