Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det. Ordinationstalen var ikke ilde; thi Superintendenten
var en alvorlig Christen, men jeg kunde ikke faae mig selv
fra at sammenblande den med den mystiske Brudevielse
fra Aftenen før, ligesom jeg havde sammenblandet denne
med mine theologiske Reminiscenser. Og da jeg holdt
min Prædiken, var det mig fast, som jeg havde en Flok
Gjengangere fra forrige Aarhundrede for mig.
Da jeg allerede i et Par Maaneder forinden havde
gjort præstelig Gjerning, og ikke engang blev rigtig Præst
derefter, forsaavidt det endnu varede sex Uger, inden jeg
blev indsat, er det ikke at undres over, at min Ordination
ikke fik nogen afgjørende Betydning for mig.
Det første, jeg havde at gjøre, eller rettere allerede
fra først af havde gjort, var da at gaae ned til
Hospitalet — man gaaer ned ad en temmelig høi Bakke i
Byens Søndergade og over Broen, saa ligger det strax
sønden for Aaen — og fra Stue til Stue underholde mig
med min fattige alderstegne Menighed, saa broderligt som
muligt om alle deres Skrøbeligheder.
Der var en, hed Hedevig, hun var saa elendig af
Vattersot, at alle hendes Lemmer var som en oppustet
Blære, og dertil led hun Nat og Dag den ulideligste Pine
i sit Ansigt, især sin Næse, og kunde ikke ligge i sin
Seng, men fik alle de lange Nætter kun Nattesøvn i sin
Stol. Aa, mi Neis, mi Neis! kunde jeg høre hende stønne,
allerede naar jeg kom i Forstuegangen.
Da jeg nu ikke kunde blive Natten over, saa var der
En, der kunde det. Det var hende med det firkantede og
rynkede Ansigt, den skarptskaarne Opnæse, og de smaa
vandfulde Øine. Ved Nat og ved Dag kunde Marie
Win-feld det, i Jesu Navn, som en af de tjenende Aander,
udsendte til Hjælp for dem, der skulde arve Saliggjørelsen;
ingen Engel som dem, der sidde paa Skyerne, nei, en
forsvarlig jordisk en, i godt hjemmegjort Hvergarn, pæn altid
skinnende hvid Hue og tærnet Lærreds Forklæde helt om
paa den brede kantede Ryg. Hun kunde lægge Puderne
s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
