- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
272

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vilde holde tilbage eller klynge sig til, og følge til det
fremmede Land.«

Der var to Typer i hende: en Ophelia, der med
rørende Ro kunde sige: »Jeg var ude at plukke Blomster,
og I troer, jeg var ene — nei, med mine Arme om min
Elskedes Hals, dér hviler jeg i al Evighed.« Og en
Jeanne d’Arc, der naar Hæren er splittet, griber Fanen og
raaber: »Mig følger I, jeg er den eneste i al Verden, der
kan føre Kongen til Rheims.«

Nu greb hun Fanen.

Da hun i Kjøbenhavn havde indrettet sig i
Professor-gaarden i Kannikestræde hos gamle Werlauffs, hvor hendes
Venner, Louis Ussings Familie boede, udbrød Cholera, og
og tog snart det Omfang, at Mennesker laa og døde i
Hobevis uden at kunne finde Pleie. I Hospitalerne flygtede
det kvindelige Personale, eller maatte skrabes sammen af
det upaalideligste Udskud, og Lægerne var hjælpeløse. Da
gik hun i al Stilhed ind paa almindeligt Hospital, den
værste af alle Stadens Pesthuler, og meldte sig i Porten
som den, der vilde være Gangkone. Den tilkaldte Læge
saae forbauset paa hendes fine Skikkelse, hvis Præg af en
Dame mindst af alt passede til den Tjeneste, og raadede
hende paa det indstændigste derfra. Men hun blev ved
sit, og fik Lov til at prøve derpaa.

Hun gjorde sin Tjeneste som den »der stod paa en
god Fod med Døden,« og, som hun siden fortalte, Døden
med dens værste Gruligheder, og det afskrækkende ved at
være over og ved Nat og Dag at betjene Offrene for
denne ogsaa for Sandserne saa rystende Pest, var for
hende endnu ikke det værste. Nei, disse Fruentimmer,
hun maatte færdes imellem, med Haanden paa al deres
Gjerning, og stadig Vidne til deres Opførsel, og uden at
kunne lukke Ørerne for deres Snak, det var som at være
bleven Medlem af en Forbryderbande, som at være kommen
til Huse i et Pøbel-Bordel. Hun maatte stikke Hovedet
ud af Vinduet for ikke at høre deres værste Talemaader, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0286.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free