- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
275

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



paa at blive tro mod det Høieste. I November (1853)
skriver hun:

»Jeg er saa lidt, saa lidt skikket til at have noget
med denne Verden at gjøre anderledes end ganske stille
inden lukkede Døre. Al Ting skræmmer mig. Bare Fru
Fog (hendes Broder Axels Svigermoder) idag begyndte en
Tale om, at jeg havde sagt, at der var fugtigt hos Mathilde
— jeg forsikkrer dig, det var som min sidste Time var
slaaet. Et Hav af Snak, nei af veltalende Ord væltede sig
frem for mig, det vg.r som jeg ufeilbarlig maatte gaae til
Bunds og finde min Død i de brusende Bølger. Jeg var
fortabt, jeg gav strax complet tabt med den Undskyldning,
at jeg havde forvexlet Fugtighed og Kakkelovnsos, at der
var meget deiligt, og at de endelig maatte lade mig være.
Saaledes ogsaa hos Minona (Fru Ussing). Hun
over-fusede mig aldrig med Ord og Taler, men jeg kunde dog
gaae i den forunderligste Angst for at gjøre noget galt
eller ikke tilpas. Ja, jeg slog da ogsaa en Flaske Vin itu
og en lille Lyseplade — nei, saa troer jeg dog ikke,
der var mere.«

Dette var nu en Særhed eller, om man vil, en
Svaghed hos hende, at hun renommerede en Del med sin
Udygtighed til huslig Gjerning, og unegtelig var den
saaledes, at man kunde frygte for at give hende noget i
Hænderne, det gik galt. Hun behagede sig noget deri
som Genialitet. Naar hun dog ligefuldt paatog sig Ting,
hvortil der hørte den høieste Grad af praktisk Forstand og
og husmoderlig Dygtighed, antager jeg, at hun forligede
det med sin sædvanlige Sætning, at den Overlegne, den
Dygtigste og den Enfoldige, den Udygtige havde ligemeget
hendes Agtelse. Er man den Udygtige, gjør man i dybeste
Ydmyghed, hvad der skal gjøres. Ganske vist sandt, naar
man er nødt til at gjøre det, men at paatage sig det for
at udrette et Storværk, er dog noget andet. Denne
Dristighed i Ydmyghed fik desværre meget tragisk Betydning

18*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free