Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
strøm Kierkegaards groveste Varer. De Troende saae
forfærdede paa hinanden, de havde dog ment, at de var
Christne, og de Vantroe gik i Klubben og gjorde
Vittigheder om de Præster, hvis Præk man nu skulde nyde
fuld Frihed for, al den Stund det var en Forbrydelse at
gaae i Kirke, en Forbrydelse, man iøvrigt vidste sig godt
nok fri for.
Redaktøren var Peder Christian Koch, en
eiendomme-lig Datidens Figur; en falleret Kjøbmand, men en Mand
med mange Slags Talenter. Han malede, han opfandt et
nyt musikalsk System, og fremfor alt redigerede han som
politisk Koryfæ og en af Stammerne for den nationale
Bevægelse sit Blad Dannevirke saa aandrigt som ingen
anden i den ganske Verden, seende ned paa
Kjøben-havnerne, som ikke forstode, hvad Land vi var komne til,
nu ogsaa os Præster, som endnu mindre forstode den
hellige Sag, som han tilligemed sine øvrige Fortrin, fremfor
alle sad inde med. Han var Manden for den ægte gamle
Christendom — den sønderjydske Pietisme, som i mange
Maader faldt sammen med det Kierkegaardske Opror —
han havde levet med dens folkelige Profeter, og vidste,
hvad Kamp mod den officielle Kirke var.
Da han nu en Dag i April 1855 var gaaet noget
videre end sædvanligt i sine Angreb, idet han i sit Blad
havde sagt, at Præsterne hverken kunde eller vilde
røgte den Tjeneste, Herren har sat dem til, fandt jeg, at
en Mand, der intet andet gjorde end at bruge store Ord,
ikke burde gjøre det uimodsagt. Og da jeg just næste
Dag prædikede i Provstens Kirke, og saae Koch sidde
lige for mig, sluttede jeg min Tale med en ganske kraftig
Udtalelse om at et Dagblad ikke burde belære Folket om,
hvad det ingen Forstand har paa, og hvad der kunde
skade Folket at faae at løbe med. Der var dog de
Præster, der baade gjorde, hvad de kunde, og gjerne vilde
gjore mere, om Gud gav dem Naade dertil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
