- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
304

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

for og vil sagtens ogsaa forarge dig nu. Men hvad jeg
gjør i den Retning, gjør jeg i Kraft af en guddommelig
Magtfuldkommenhed. En guddommelig
Magtfuldkommenhed i Løierpoesien, ikke andet. Og deri har du min
Hovedindvending mod din Bog. Du har taget feil, du vil
tage Poesien for mere. Du feiler — Jeg, Ilia Fibiger, en
af disse Løiers større Profeter, siger dig, du feiler.
Poesiens Løier — deri bestaaer dens Uskyldighed. Den har
ikke det mindste med Christendommen at bestille. Den
er Hedenskab, skyldig eller uskyldig, alt efter som den
giver sig for hvad den er, eller for hvad den skaffer af
Veien. Jeg kan tale derom. Jeg har selv engang skrevet
noget religiøst, ogsaa en Tragedie »ikke bestemt til
Opførelse.« Netop, det var Hemmeligheden. Ikke bestemt
til Opførelse, derfor skriver man det. O Søren! Soren!
Soren! Du har sagt det. Det Christelige skal gjøres, det
poetiske o: hedensk skjønne — skrives. O, Søren! Søren!
Søren! Du har sagt det. Forskjellen paa Helten og
Digteren er den, at Helten er Bedriftens lykkelige Elsker,
Digteren den ulykkelige. Fad gaae med Elskov, Storhed,
Verdens Lykke! Hvor let fanger man ikke den som
ulykkelig Elsker? Hvor gjerne var man nu ikke den
lykkelige? — Men i det Religiøse har man Valget — og
at vælge at være ulykkelig Elsker — o Johannes! Dog
gjorde jeg det ikke dengang. Ikke af Eftertanke, men af
Instinet. Det var mit Middel, det ufeilbarste af alle
Midler til at skyde mig det paatrængende Christelige fra
Livet. Det var 1852. Derfor er jeg heller aldrig bleven
mere end jeg er. Men at jeg er dette med en vis
Uskyldighed, skylder jeg det, at jeg saa fuldkommen
for-staaer det selv. Jeg veed, jeg er Digter, jeg veed, jeg er
kun Digter. Jeg veed, at den ringeste Vaagekone, der
sover om Natten, fordi hun om Dagen ikke har havt Ro
for sin husvilde Nabokone med Born, dem hun har givet
Ly af Barmhjærtighed, er mere end jeg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free