Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fagter at ville gaae løs paa Blædel, men betænkte sig
dog saameget, at han styrtede hen i en Vinduesfordybning,
og stod med bortvendt Ansigt og hulkede. Generalen var
meget ilde stedt. Han var mindst af alt vant til den Slags
Optræden, og det var tydeligt, at det gjorde ham ondt
baade for den ene og den anden Part. Han betænkte sig
lidt, da han ikke ret vidste, hvorledes han skulde tage det
Væsen, hans Myndighed i denne Kreds var ham heller
ikke klar. Saa formanede han i en lille Tale Kirkens
Folk til Forsonlighed, og lod os gaae, anbefalede os
nærmere at betænke os, og forøvrigt henvisende til
Ministeriet.
Saa skete der intet videre. Vinhandleren vilde intet
mere have med Kirken at skaffe, og vi fik til Kirkeværge
en Oberst, som var af Menigheden, og Blædel kunde siden
gjøre, hvad han vilde. Jeg var lige saa ilde berørt af
denne Scene som Schepelern, og vi afhandlede den
jævnlig, naar jeg gjorde ham min Opvartning eller han
gjen-gjældte mit Besøg. Jeg gik ogsaa til Petersen, og sagde
ham, at hvorvel jeg nok kunde ønske noget mere Frihed
i Kirken, fandt jeg dog, at han istedetfor Anerkjendelse af
den Uleilighed, han havde havt, var bleven uforsvarlig
behandlet; thi han havde virkelig med Opoffrelse af Tid og
Kræfter gjort sig sin bedste Flid med Bygningsarbeidet.
Han tog høflig mod mig, men vilde dog helst ikke see
os mere.
Vor egen Biskop stod jeg i al min sjællandske Tid
i det bedste Forhold til. Han betragtede mig, noget mere
end jeg fortjente, som sin Discipel, og behandlede mig saa
venligt, at naar jeg kom til ham, holdt han paa mig, saa
vi kunde sidde flere Timer i fomøielig Samtale.
Han var ganske ligefrem og kunstløs i sit Væsen, og
gjorde sig selv ingen Uleilighed med at finde paa noget
at tale om. Men naar man bragte ham ind i noget, der
interesserede ham, holdt han af at udtømme Æmnet og
ikke som en Verdensmand at gaae fra det ene til det
21*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
