Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og læste den for mig som en Anvisning om, hvorledes
sligt skulde gjøres. Den handlede om Alverden og dens
Historie og om Fædrelandskjærlighed i Særdeleshed. Paa
den Maade kan man unegtelig komme passende, og naar
man er en stor Taler, meget smukt fra enhver Ting. De
mere ængstelige gik videre. Stiftsprovst Rothe kom med
sin vanlige Hast farende op til mig, og fortalte, hvad der
var hændet ham. Han havde selv været i Løvens Hule,
uforvarende havde han forvildet sig derind. Han havde
confirmeret en Dreng, som Kirkebogen viste, var Jens
Andersen Hansens Søn, men der var ved dette Navn ikke
faldet ham noget mistænkeligt ind, før han paa sin
Visitrunde stod udenfor en Dør ude paa Vesterbro, hvorpaa
var at læse: J. A. Hansen, Rigsdagsmand. Da løb det
ham koldt ned ad Ryggen, men i Guds Navn, en Christen
maa frem, om Foden end skal brænde. Det var en haard
Dyst, Uhyret var farligt, det forkyndte ham snerrende, at
det ikke lod sig afspise med mindre, end at Ministeren
ufortøvet gjorde sin Pligt og Synderen fik sin Tugt. Det
var nu den gode Provsts Ærinde til mig, at jeg dog
endelig maatte ydmygeligst gjøre den farlige Afbigt, vi gik
mørke Tider imøde.
Det fandt jeg nu ingen Grund til, men, føielig som
jeg er, skrev jeg dog et Brev til Fjenden, om at der var
ingen Grund til at tage saadan paa Veie, det havde ikke
været min Mening at fornærme nogen, hvad der var sagt
om Folket og dets Førere,, var sagt for alle Tider og alle
Sager, ligemeget til Høire som til Venstre, hvorfor jeg paa
min Maade forklarede ham ganske venligt og christeligt,
at han fik at tage sig til Hjærte, at vi alle ere Syndere,
end ogsaa han. Men dermed kom jeg ikke videre. Som
jeg ikke gjerne sender noget Brev bort uden at have
forelagt det for min kjære Hustru, saa søgte jeg ogsaa hendes
Bifald for dette. Men hun sagde: Nei, det maa du ikke;
det vil dog blive opfattet, som du er bleven bange og
gjør Afbigt. Heller ikke er det helt sandt, du har dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
